Ægget er tegnet til at stå frit i rummet

ANNONCE

De fleste lænestole ender op ad en væg. Det er den plads, der er tilovers, når sofaen og fjernsynet har fået deres, og for de fleste møbler gør det ingen forskel. Skalstole med høj ryg er den store undtagelse, for de er formet til at blive set hele vejen rundt, og bagsiden er lige så smuk som forsiden. Skubber du sådan en ind mod væggen, skjuler du halvdelen af møblet og spærrer samtidig for det, den gør ved rummet.

Den mest kendte af slagsen er en Ægget stol, som Arne Jacobsen tegnede i 1958 til det daværende SAS Royal Hotel i København. Den stod i hotellets lobby, hvor folk kom og gik i alle retninger. Netop dét er stolen tegnet til: fritstående, med drejefod, midt i et rum uden nogen bagside.

Målene fortæller, hvor den skal stå

Ægget er 86 cm bredt og 79 cm dybt, og det er en del mere end en almindelig lænestol fra et møbelhus. Til gengæld sidder sædet kun 37 cm over gulvet, altså en god håndsbredde lavere end en spisestol, og skallen rejser sig godt en meter op. Sammenlagt bliver stolen tung i grundplanen og let i højden. Den fylder gulv, men lukker ikke rummet visuelt, fordi der er luft hele vejen rundt om den slanke aluminiumsfod.

Drejefoden stiller sit eget krav. Skal en stol dreje, skal der være frirum hele vejen rundt, ikke kun foran den. På nogle udgaver findes der returdrej, hvor skallen af sig selv vender tilbage til udgangspunktet, men det er et tilvalg og ikke standard. Får stolen ikke sin plads, står den bare stille, og så er man i praksis endt med en lænestol, der er tungere at flytte end de fleste.

Tre regler dækker de fleste situationer:

• Lad der være mindst en halv meter fri bag stolen, så den lader sig dreje og se bagfra. Står den tættere på væggen, forsvinder hele pointen med skalformen.
• Stil den, hvor den vender mod noget: et vindue, en pejs, resten af rummet. Peger skallen ind i en tom væg, virker møblet forkert, uanset hvor godt det står.
• Sæt et lavt bord ved siden af, ikke foran. Med et sæde i 37 cm rækker du ikke ind over et almindeligt sofabord uden at rejse dig halvt op.

Derfor virker den i et hjem, den ikke var tænkt til

Stolen blev tegnet til et hotel, men den løser et problem, mange nyere boliger har. I et åbent køkken-alrum mangler der som regel et sted, hvor man sidder for sig selv uden at gå ind i et andet rum. Høje skalformer laver den afgrænsning uden vægge. Sidder du i stolen, er der lukket af til siderne, mens resten af rummet ligger åbent foran dig, og det er præcis den funktion, den havde i lobbyen, bare i mindre skala.

Netop dét er grunden til, at danske møbler fra efterkrigsårtierne fungerer så godt i planløsninger, som ingen havde forestillet sig dengang. Møblerne er lave, står på ben og er tegnet til rum, hvor folk bevægede sig rundt om dem. Et møbel, der holder til at blive set fra fire sider, fungerer som en blød afgrænsning mellem spisebord og sofagruppe, og den opgave findes i næsten alle nybyggede huse.

En skal uden ramme indeni

Konstruktionen forklarer, hvorfor formen blev så fri. Ægget er ikke bygget op om en ramme af træ eller stål, sådan som polstermøbler ellers var dengang. Skallen blev formet i et hårdt skummateriale, som derefter blev polstret og betrukket, og Fritz Hansen havde sikret sig rettighederne til den teknologi i midten af 1950’erne. Uden ramme var der ingen rette linjer at tage hensyn til. Derfor arbejdede Jacobsen med formen, som en billedhugger ville, i gips og ler, indtil den sad, som han ville have den.

Det har også en praktisk side i dag. Skallen er den samme, uanset hvor gammelt et eksemplar er, mens betræk og polstring er de dele, der slides og lader sig forny. Derfor er ældre eksemplarer stadig i omløb på markedet for brugte danske møbler, hvor blandt andre KLASSIK i København har specialiseret sig i originalerne.

Har du ikke gulvpladsen, så vælg et andet møbel. Klemt ind mellem en reol og en dør giver skalstolen hverken den siddeplads eller det rum i rummet, den er tegnet til, og så er der mere at hente i en lav lænestol, der netop er tænkt til at stå med ryggen til noget.