Boligen
Bedst i Test – Vælg det rigtige udendørs overvågningskamera
Har du behov for et udendørs kamera til overvågning?
Et overvågningskamera er ikke nødvendigvis en billig investering, men hvorfor bør du alligevel overveje at anskaffe et? Og hvilke kamera bør du overveje? Det svarer vi på her.
Vi ledte efter udendørs wifi overvågningskameraer med batteri, som er nemme at sætte op. Med batterikameraer skal du ikke bekymre dig om tilslutning af strøm, og de kan placeres stort set hvor som helst, så længe dit wifi netværk kan forbinde til dem dem trådløst. Og med wifi skal du ikke trække ethernetkabel fra din router og hen til kameraet.
Vil du bare se vores anbefalede overvågningskamera?
Så hop direkte til vores testvinder her.
Vi fokuserer altså på trådløse kameraer til udendørs overvågning, som du kan sætte op i hjemmet. Længere nede i artiklen finder du vores anbefaling, samt tips til andre og billigere alternativer. Opdateret februar 2024.
Hvad er fordelene ved et overvågningskamera?
Først og fremmest ønsker vi alle sammen, at vores hjem er sikret mod indbrud og holder potentielle tyve væk. Et synligt overvågningskamera, vil ligesom advarselsskilte om alarmovervågning, signalere til potentielle tyve, at her skal du holde dig væk, for du vil blive overvåget og optaget.
Med overvågningskameraer får du som husejer ro i sindet, for du har i hvert fald gjort noget for at højne sikkerheden i hjemmet. Derudover giver overvågningskameraerne dig også en mulighed for at kunne følge med via en app, hvad der sker derhjemme, hvilket kan være praktisk, når du lige skal tjekke om en pakke er blevet leveret, eller bare om alt nu er som det skal være i boligens omgivelser, fx når du er på ferie eller væk længere tid af gangen. Det er super nemt, lige at tage telefonen frem, åbne app’en og se på overvågningen at alt er ok.
Vælger du at installere kameraer indenfor, kan du jo også følge med i, at dem som er hjemme har det godt. Det kan være du lige vil tjekke til husdyrene eller ungerne, når de er alene hjemme.
Overvågningskameraer i kombination med et alarmsystem vil give den bedste sikkerhed. Artiklen her vælger at fokusere udelukkende på kameraer til udendørs videoovervågning af boligen, hvor vi har testet nogle forskellige løsninger.
Leder du efter det bedste udendørs overvågningskamera?
Det kan virke uoverskueligt, at finde ud af, hvilken kameraløsning, du skal vælge. Der findes nemlig rigtig mange forskellige bud på udendørs kameraer, og de varierer meget i funktionalitet, brugervenlighed, installationsmuligheder og ikke mindst pris!
Vi har selv testet flere forskellige typer udendørskameraer, både kablede og trådløse.
Kablede overvågningskameraer
Overordnet kan man sige, at hvis du skal placere kameraer meget højt oppe eller i et område, som er svært tilgængelig, så bør du vælge et kablet IP sikkerhedskamera. Herved får kameraet både adgang til netværk samt strøm, og med en sådan løsning slipper du for at skulle afmontere kameraerne for at lade dem op. Det samme gælder, hvis din router (der hvor du får internet ind i huset) er for langt væk fra dine kameraer, til at de kan forbinde til dit netværk via wifi (trådløst).
Et kamera der løser ovenstående udfordringer hedder et PoE kamera. PoE betyder, at kameraet får både strøm samt netværksforbindelse via et ethernetkabel. Ethernetkablet skal så trækkes fra din internetkilde (routeren) og hen til kameraet. Det forudsætter, at du har en PoE switch/router eller en NVR harddisk med PoE. Den kan tilkøbes til omkring 1.500 kr.
Typisk vil det være en løsning, som er anvendeligt til overvågning af udendørsarealer hos firmaer og større udenomsarealer. Men de kan selvfølgelig også monteres i hjemmet, hvis du foretrækker den kablede løsning, der aldrig skal oplades batteri på. Den kablede løsning er på den måde mere “selvkørende”.
Udmærket PoE kamera sæt – Reolink Kit PoE med 4 stk. sikkerhedskameraer og 2TB HDD harddisk

- Infrarød nattesyn op til hele 30 meter
- Ideelt til udendørsarealer for overvågning af hærværk og tyveri
- Optager 24/7 og gemmer optagelserne på tilhørende harddisk
- Vind og vejrtæt jf IP66
- Installér op til 8 kameraer på systemet
Pris fra 4.999 kr.
Trådløst overvågningskamera
Vi har stiftet bekendtskab med både kablede og trådløse kameraer. Begge løsninger fungerer, men installation af trådløse kameraer til overvågning er bare meget nemmere! Her er fordelene ved et trådløst kamera:
- Opsætning er meget nemmere, hvis du vælger de etablerede mærker og går uden kinamærkerne
- Du kan placere kameraet stort set hvor du ønsker – så længe det kan nå dit netværk via wifi
- Du får en app til din smartphone, hvor du modtager besked når der er bevægelse, eller hvis du bare har lyst til at følge med i, hvad der sker
- Opsætningen af kameraerne går hurtigt, og kræver blot en skruemaskine
- Optagelser lagres automatisk i “skyen” – hvis du altså vælger et trådløst kamera med denne funktion. Den har de fleste i dag, men du kan også lagre optagelser lokalt på et hukommelseskort eller på en server inde i huset (lidt mere kompliceret løsning).
Ulemperne kan overordnet koges ned til 2: du skal lade batterierne op 1-2 gange om året og du skal betale for et abonnement, såfremt du vælger at optagelser skal gemmes i “skyen”. At det bliver gemt i “skyen” betyder blot, at det lagres på internettet på producentens systemer, og derved ligger de sikkert og kan ikke fjernes af tyven fx. Så det kan også være en fordel.
I næste afsnit beskriver vi de egnede trådløse kameraer, vi har testet og undersøgt.
Testvinder – her er vores topvalg af kamera
Arlo er blevet meget udbredt i de danske husstande, og det kan vi faktisk godt forstå! Vi har selv afprøvet forskellige kameraer, med varierende succes, og tænkte, at Arlo skulle have chancen. Og det fortryder vi ikke. Her kan du læse vores vurdering af Arlo Ultra 2 trådløst overvågningskamera.
Arlo Ultra 2 4K UHD trådløst overvågningskamera

- Nem opsætning og brugervenligt
- Høj opløsning og god videokvalitet
- 4K video med 12 x digital zoom
- Kan afspille lyd og afgive lys
- Avanceret nattesyn op til 8 meter
- 180-graders panoramasyn
- Vind og vejrtæt
- Kan oplades med solpanel (tilkøb)
Fordele og ulemper ved Arlo Ultra 2 UHD
De største fordele
-
Virkeligt nemt at opsætte og komme igang med overvågning
-
Høj videokvalitet med zoom
-
Kan oplades med solcellepanel!
-
Med cloud-abonnement (du får 1 år gratis) kan du sætte kameraet op til at genkende pakkeleveringer, dyr og mennesker, således du fx ikke advares når dyr kommer forbi, men gerne når din pakke leveres, eller der er ubudne gæster!
Ulemper
-
Når du køber Arlo får du 1 års gratis cloud-lagring af optagelser. Men herefter koster det 25 kr./md pr. kamera eller 75 kr./md for ubegrænset antal kameraer. MEN, du kan også vælge at gemme optagelser på SD hukommelseskort som du sætter i smarthub’en. Det er gratis, men begrænser også kameraets funktioner som aktivitetszoner, autogenkendelse af dyr, pakker, mennesker.
Her kan du købe Arlo overvågningskamera i et sæt med 4 kameraer og 1 smarthub:

![]() | Fra 6.906 kr. (4-pak) | Mere info |
Vores konklusion på Arlo’s overvågningskamera
Alt i alt synes vi at fordelene ved Arlo klart overskygger ulempen med abonnementet. I dag kan du ikke få ordentlige trådløse kameraer uden cloud-abonnement. Det er den vej, markedet bevæger sig. Du kan godt kaste dig ud i at lagre videooptagelser lokalt på en NVR optager, men det er lidt mere kompliceret at opsætte sådan en løsning. Alternativt kan du lagre optagelserne på et hukommelseskort, hvilket også er muligt med Arlo, men cloudløsningen er klart fedest, da du intet manuelt arbejde har med det. Desuden er optagelserne sikret mod tyveri, for når først optagelsen er lavet, er den sikret. Modsat lokal lagring i kameraet, som er udsat for, at tyven bare fjerner kameraet og ødelægger eller tager hukommelseskortet.
I det lys er Arlos abonnement faktisk billigt, for uanset hvor mange kameraer, du tilslutter din løsning, betaler du maksimalt 75 kr./måned. Andre kamera og cloudløsninger, er faktisk en del dyrere, hvis du har flere end 2 kameraer.
Oplad Arlo kamera med solcellepanel
Noget, vi synes er rigtig smart, er, at du til Arlo overvågningskameraet kan tilkøbe et lille solcellepanel, som tilsluttes kameraet med et kabel. Solcellepanelet koster ca. 500 kr. og det sørger for, at dit kamera altid er opladt. Super smart! For herved bliver systemet selvkørende på vedvarende energi. Vi har selv testet solcellepanelet, og det holder indtil videre kameraet på stort set 100% batteri, selv efter flere uger. Det er vigtigt, at solpanelet får nok lys, så placér solcellen så den får dagslys, og kan lade i løbet af dagen. Eneste ulempe er, at den koster ca. 500 kr. pr. kamera, og at den i vores optik ikke er så pæn at kigge på. Du kan få solcellepanelet i sort eller hvid, så du kan passe den ind i husets farve og gøre den så diskret som muligt.
Runner-up – prisdygtigt overvågningskamera!
NEXSMART forhandler nogle prismæssigt konkurrencedygtige overvågningskameraer til både udendørs- og indendørs brug. Vi har igen her fokuseret på trådløse kameraer med batteri. Du kan også få kablede versioner af NEXSMART, som koster mindre.

NEXSMART™ AIR batteridrevet overvågningskamera
- Nem opsætning og brugervenligt, tager 1 minut
- Vind og vejrtæt (IP65)
- App med direkte 24/7 adgang til dit overvågningskamera
- Kræver Micro-SD hukommelseskort eller cloud abonnement
- Full HD (1080p) kvalitet (2mpixel)
- Kan oplades med solpanel (tilkøb)
Pris fra 639 – 799 kr.
Fordele og ulemper ved NEXSMART overvågningskamera med batteri
De største fordele
-
Nemt at opsætte og komme igang med overvågning
-
Kan oplades med solcellepanel!
-
Intelligent bevægelsesdetektion med direkte push alarmering på din telefon
Ulemper
-
Du kan gemme optagelser på et Micro SD kort, men hvis tyven tager kameraet, er optagelsen jo væk.
-
Cloudabonnement koster ca. 30 kr. pr. kamera pr. måned. Dyrt, hvis du har flere end 2-3 kameraer
Vores konklusion på NEXSMART
NEXSMART helt store fordel er prisen og den nemme opsætning. Du kan få prisen helt i bund, ved også at vælge lokal lagring i kameraet via micro SD-hukommelseskort.
Som en anden smart feature, har du mulighed for at oplade NEXSMART kameraerne med en solcellepanel, og det gode er, at den kun koster 199 kr. hvis du samtidig køber et AIR kamera.
Vælg NEXSMART, hvis du ikke ønsker lagring af videoptagelser i skyen, og samtidig gerne vil have en god allround løsning, som er super nem at sætte op. Lagring i skyen er muligt, men koster penge til en tredjepartsløsning, som der samarbejdes med, og den koster alligevel 30 kr./md per kamera, hvilket hurtigt løber op.
Du kan også tilkoble kameraer velegnet til indendørs brug. Fx deres EYE overvågningskamera, som er motoriseret, og derfor giver dig mulighed for at kigge rundt i 355 grader, hvilket er rigtig smart, hvis du gerne vil holde øje med husdyr eller børn, som er alene hjemme. Besøg NEXSMART her.
Et billigt wifi overvågningskamera
Der findes mange billigere alternativer til overvågningskameraer udendørs, herunder wifi overvågningskameraer fra Nedis, Reolink og Hikvision. Xiaomi har også lavet et rigtig prisbilligt overvågningskamera med wifi og batteri samt hub.
Billigt wifi kamera sæt fra NEXSMART
Har du mulighed for at tilslutte hvert kamera til strøm direkte, så har NEXSMART et sæt med 4 wifi kameraer til omkring 1.599 kr.! Kameraerne kan bruges både inde og ude og er nemme at sætte op. Det kræver blot at du har strøm i nærheden. Vil du hellere have et kamera med batteri, skal du vælge AIR modellen, som omtales længere oppe i artiklen.

NEXSMART™ VISION4 PLUS 2K HD wifi – 4 wifi kameraer
- Nem opsætning og brugervenligt, tager 1 minut
- Diskret design med indbygget antenne (fås i hvid eller sort)
- Vind og vejrtæt (IP65). Nattesyn 40m
- App med direkte 24/7 adgang til dit overvågningskamera
- Kræver Micro-SD hukommelseskort eller cloud abonnement
- Full HD (1440p) 4Megapixel kvalitet
- Kræver strømtilslutning ved kameraet
Pris fra 1.599 kr.
Innovativt overvågningskamera i opgraderet version
NEXSMART har lige udgivet næste generation af deres batteribaseret udendørs overvågningskamera. Det fås for 1.399 kr. pr. styk eller 1.175 kr. pr. styk ved køb af 4-pak. 1080p Full HD-kvalitet, og som sin helt specielle feature, kan kameraet rotere 350 grader vertikalt og 130 grader horisontalt med diagonal vidvinkel, således du fanger alle ellers blinde vinkler og detaljer. Den indbyggede wifi-antenne gør det nemt at sætte op, da du blot skal montere kameraerne på væggen. Hvis du gerne vil slippe for at oplade kameraerne fra tid til anden, kan du medkøbe små solpaneler, der sørger for at batterierne altid er opladte. PTZ-motoren i kameraet gør, at du altid kan følge med og kigge rundt i alle vinkler, samtidig gør rotationen, at evt. indtrængere følges af kameraet rundt. Super smart! Kameraet fås kun i hvid, og kan bruges med enten SD kort eller Cloudbaseret løsning til optagelser. Vær opmærksom på, at kameraet skal tilsluttes strøm.

NEXSMART™ Patrol Go – batteridrevet overvågningskamera
- Nem opsætning og brugervenligt, tager 1 minut
- Indbygget PTZ-motor som kan rotere kameraet og fange hele billedet / videoen
- Vind og vejrtæt (IP65). Nattesyn 40m
- App med direkte 24/7 adgang til dit overvågningskamera
- Kræver Micro-SD hukommelseskort eller cloud abonnement
- Fuld HD kvalitet
- Bruger batteri som holder op til 4 måneder ved normal brug – kan også tilsluttes solpanel
Pris fra 1.399 kr.
Findes der ikke et endnu billigere overvågningskamera?
Jo, det gør der selvfølgelig!
Leder du efter billigt overvågningskamera til udendørsbrug, hvor du vil endnu længere ned i pris, så har Harald Nyborg nogle overvågningskameraer. Vi har ikke selv testet dem. Men kameraet fra “TP-Link”, som du finder hos Harald Nyborg, koster kun 249 kr. Det kan tilsluttes via wifi, og skal tilkobles strøm, samt kan gemme optagelser på lokalt hukommelseskort eller via skyen. Du kan styre kameraet med Tapo-app’en.
Det hører til i kategorien “billig overvågningskamera”, og du skal nok forvente, at produktets holdbarhed ikke er i top, og ligeledes, at selve opsætningen kræver lidt mere energi. Men til den pris, er det måske værd at prøve af.
Spørgsmål og svar sektion
Hvilket overvågningskamera skal jeg vælge?
Du skal først og fremmest beslutte, om du vil have en overvågningsløsning, som skal være meget nem at sætte op, eller den godt må være lidt mere kompliceret. Dernæst har du sikkert også et budget at forholde dig til. Grundlæggende kan du vælge kameraer, som er kablede eller som er trådløse (wifi-kameraer), og du kan derudover vælge kameraer som gemmer videoptagelser lokalt på et hukommelseskort, centralt på en harddisk eller decentralt i skyen hos en udbyder.
Hvis du gerne vil have en nem løsning, og ikke har enten lyst eller evner til selv at konfigurere en kablet løsning, så bør du vælge wifi-kameraer med en cloudløsning til lagring af optagelser. Arlo, som har testet og skrevet om i artiklen her, er en oplagt kandidat til dette. Du kan også kigge på Google’s Nest kameraer, som også er en fin løsning. Det kræver bare lidt mere opsætning end Arlo.
Hvordan virker overvågningskamera?
Overvågningskameraer giver dig en basal tryghed, ved at give dig besked ved fx ubudne gæster på din grund eller ved eller inden i huset. Du sikrer dig videooptagelser af uønskede indtrængende personer og kan reagere, når du ser det. Fx kan du kontakte naboen eller ringe efter politiet, hvis du føler behov for at reagere på en live-optagelse.
Overvågningskameraet kan indstilles til at reagere på personer, dyr og eller fx pakkeleveringer. Du vælger et område af kameraets synsfelt, som det skal overvåge, også kaldet en aktivitetszone. Nogle kameraer kan kende forskel på dyr og mennesker, således du ikke behøver få en besked, hvis du får besøg af ræven i haven.
Når der sker en aktivitet får du besked via den tilhørende app. Kameraet optager aktiviteten og lagrer optagelsen til senere gennemgang. Nogle kameraer kan også aktivere lys og lyd. Kameraer med 2-vejs lyd giver dig mulighed for at snakke med personen i den anden ende.
Hvordan er reglerne for overvågning udendørs?
Du skal være opmærksom på, at der findes regler for kamera overvågning udendørs. Kort fortalt, så er det ikke tilladt at filme på offentlige arealer med almindelig færdsel. Du må altså ikke sætte dit kamera til at pege ud mod vejen, for så vil du filme forbipasserende på gaden/vejen, som har ret til ikke at blive overvåget. Du kan læse mere om den konkrete lovgivning vedr. videoovervågning hos Datatilsynet her.
Kan jeg selv montere et udendørs overvågningskamera?
JA, det kan du sagtens. Men vælg en løsning, som netop lægger vægt på nemhed i opsætningen. Trådløs videoovervågning, som kræver wifi-tilslutning, er super nemme at sætte op. Og vælger du samtidig en løsning, som kan lagre optagelserne i skyen, så kører systemet helt af sig selv. Det eneste, du skal være opmærksom på i den henseende er, at kameraets batteri skal oplades 2-4 gange om året. MEN, vælger du en kameraløsning, som giver mulighed for opladning via solcellepanel, som fx NEXSMART og Arlo, ja, så har du en komplet trådløs og vedligeholdelsesfri løsning!
Boligen
Sedumtag i praksis: Hvad kræver et grønt tag?
BETALT INDHOLD
Et sedumtag kan ændre udtrykket på en carport, garage eller anden overdækning markant. I stedet for en ensartet tagflade får man et levende lag af planter, som skifter karakter gennem året. Men et grønt tag handler ikke kun om udseende. Det har også nogle praktiske egenskaber, som kan være relevante at kende, før man vælger løsningen.
Sedumplanter kan blandt andet optage og forsinke regnvand. Det betyder, at taget kan være med til at holde en del af regnen tilbage, før vandet ledes videre. Ifølge Lyngsøe A/S kan sedum derfor også indgå som en del af en LAR-løsning.
Hvor kan et sedumtag bruges?
Den danske producent Lyngsøe A/S har mere end 25 års erfaring med blandt andet overdækninger, carporte og garager og tilbyder sedumtag på flere forskellige typer løsninger.
Sedum kan anvendes på både flade og skrå tage og bruges blandt andet på carporte, garager, cykeloverdækninger og containerskjul. Det gør løsningen relevant både ved private boliger og ved større ejendomme.
For boligejeren kan det især være interessant, hvis overdækningen ligger et sted, hvor taget er synligt fra huset, en altan eller en højere etage. Her bliver den grønne flade en del af udsigten i stedet for blot at være et tag, man ser ned på.
Sedum kræver ikke meget – men lidt
Et grønt tag er ikke helt vedligeholdelsesfrit. Sedum er robuste planter, men i længere tørre perioder kan taget have behov for vanding. Lyngsøe A/S oplyser også, at leverandøren anbefaler gødning to gange om året.
Det er derfor en god idé at være realistisk omkring pasningen. Man behøver ikke bruge mange timer på taget, men lidt opmærksomhed i løbet af året er nødvendig, hvis planterne skal trives.
Sedumtaget har samtidig den fordel, at det kan give bedre vilkår for bier, sommerfugle og andre insekter. Det gør den grønne overflade til mere end blot et visuelt valg.
Et grønt tag kan have flere funktioner
For nogle er det vigtigste, at taget ser mere levende ud. For andre handler det i højere grad om regnvand eller ønsket om at skabe bedre forhold for insekter. Ofte er det en kombination af flere ting.
Hos Lyngsøe A/S er der mulighed for grønt tag på forskellige typer overdækninger med både fladt og skråt tag. Det gør det muligt at vælge sedum som en del af en løsning, hvor funktion og udtryk tænkes sammen.
Før man vælger sedum, er det derfor værd at overveje:
- hvor synligt taget bliver fra boligen
- om regnvandshåndtering spiller en rolle
- om man er indstillet på lidt løbende vedligehold
- hvilken type overdækning taget skal ligge på.
Når de spørgsmål er afklaret, bliver det lettere at vurdere, om et sedumtag passer til både huset, haven og den måde, udearealerne bliver brugt på.
Boligen
Køkkenfliser: Sådan giver du køkkenet nyt liv uden at skifte det hele
ANNONCE
Et køkken kan sagtens fungere upåklageligt, selv om det efterhånden ser lidt træt ud. Skabene er stadig solide, bordpladen har mange gode år tilbage, og indretningen passer til familiens behov. Alligevel kan man have lyst til at gøre noget ved rummet.
Her er det værd at kigge på de overflader, der omgiver køkkenelementerne. Nye køkkenfliser på væggen eller gulvet kan ændre rummets udtryk betydeligt, uden at hele køkkenet skal rives ned.
Det kræver dog lidt omtanke at vælge de rigtige fliser. En køkkenvæg skal kunne tåle stænk fra madlavningen, mens gulvet udsættes for fodtrin, tabte genstande og stole, der flyttes frem og tilbage. Samtidig skal farver og formater passe til de materialer, der allerede er i rummet.
Køkkenfliser på væggen kan ændre hele rummets udtryk
Væggen mellem bordplade og overskabe fylder måske ikke mange kvadratmeter, men den har stor visuel betydning. Det er også en af de overflader, man ser tæt på, når man laver mad, brygger kaffe eller rydder op.
Derfor kan nye vægfliser være en forholdsvis afgrænset måde at forny køkkenet på.
Små fliser giver mulighed for personlige detaljer
Smalle stave, klassiske rektangulære fliser og små kvadratiske formater kan bruges til at skabe forskellige udtryk.
Lægger man aflange fliser lodret, får væggen en anden rytme, end hvis de lægges vandret. Et sildebensmønster kan tilføre bevægelse, mens et enkelt forbandt ofte virker mere afdæmpet.
Fliser med lette farvevariationer kan være særligt interessante i et køkken med ensfarvede låger. De giver overfladen liv, uden at man nødvendigvis behøver vælge en stærk farve.
Hos Fliseshoppen findes eksempelvis både smalle keramiske fliser og større formater i forskellige nuancer. Udvalget af køkkenfliser omfatter løsninger til såvel køkkenvægge som gulve.
Det gør det muligt at undersøge flere retninger, inden man beslutter sig for, om køkkenet skal have et diskret løft eller et tydeligere nyt udtryk.
Store fliser giver færre fugelinjer
Hvis du foretrækker et roligt og enkelt køkken, kan større vægfliser være værd at overveje.
Med færre fugelinjer bliver overfladen mere sammenhængende. Det kan især fungere godt i køkkener med glatte fronter og en bordplade, der allerede har en tydelig struktur.
Store fliser stiller dog krav til planlægning og tilpasning omkring stikkontakter, hjørner og afslutninger. Det er derfor en god idé at tegne flisernes placering op, før arbejdet begynder.
Tænk også på, hvor fliserne skal slutte. En gennemtænkt afslutning ved eksempelvis et højskab eller en åben væg kan gøre en stor forskel for helhedsindtrykket.
Lad farverne spille sammen med det eksisterende køkken
Man behøver ikke følge en bestemt farvetrend for at få et vellykket resultat.
Har du køkkenlåger i træ, kan varme sandfarver, dæmpede grønne nuancer eller fliser med naturstenslook skabe et fint samspil. Et hvidt køkken kan få mere karakter med en mørkere væg, men også med en diskret flise, hvor overfladen har et let farvespil.
Se gerne på prøver hjemme i køkkenet. Farver ændrer sig med lyset, og en flise kan se anderledes ud under køkkenets arbejdsbelysning end i dagslys.
Vælg gulvfliser, der passer til en travl hverdag
Køkkengulvet skal kunne holde til lidt af hvert. Her bliver der gået meget, og både vand, fedt og madrester kan ende på gulvet.
Keramiske gulvfliser er derfor et oplagt materiale at undersøge. De findes i mange størrelser og overflader, men det er vigtigt at vælge et produkt, der er beregnet til gulvbrug.
Udseendet er kun halvdelen af beslutningen
En flot flise er ikke nødvendigvis den mest praktiske til ethvert køkken. Overfladens struktur har betydning for, hvordan gulvet føles at gå på, og hvor let det er at gøre rent. Meget glatte fliser kan kræve særlig opmærksomhed, når gulvet bliver vådt.
Derfor bør man undersøge producentens oplysninger om anvendelse og skridsikkerhed.
Det er også værd at overveje farven. På helt mørke, ensfarvede overflader kan støv og tørrede vanddråber være tydelige, mens visse fliser med et diskret mønster eller farvespil kan skjule hverdagens små spor bedre.
Vælg dog ikke alene efter, hvad der ser rent ud. Gulvet skal også være behageligt og sikkert at bruge.
Naturstenslook uden naturstenens særlige plejekrav
Mange keramiske fliser efterligner materialer som skifer, marmor og travertin.
Det kan være en måde at få et naturligt udtryk på, samtidig med at man vælger en keramisk overflade med andre vedligeholdelsesegenskaber end ægte natursten.
Et lyst stenlook kan eksempelvis fungere i et køkken med træfronter, mens betonlook kan give et mere enkelt udtryk.
Det er dog vigtigt at huske, at keramiske fliser heller ikke er helt vedligeholdelsesfrie. Fuger skal holdes rene, og rengøringsmidlerne skal passe til både fliser og fugemateriale.
Husk undergulvet og gulvvarmen
Inden der lægges nye fliser, skal underlaget vurderes. Et flisegulv kræver en tilstrækkeligt stabil konstruktion. Hvis undergulvet bevæger sig eller har revner, kan det påvirke den færdige belægning.
Det er især vigtigt ved renovering af ældre køkkener, hvor der kan være trægulve eller tidligere gulvbelægninger under den synlige overflade.
Har du gulvvarme, skal både fliser, klæbematerialer og gulvopbygning være egnede til den konkrete løsning.
Hvis du er usikker på underlagets tilstand, kan det være en god investering at få en fagperson til at vurdere konstruktionen, inden materialerne bestilles.
Planlæg flisearbejdet, før du går i gang
Selv et mindre fliseprojekt kan blive mere omfattende end forventet. Det gælder især, hvis gamle fliser skal fjernes, eller væggen viser sig at være ujævn.
Derfor er det en fordel at undersøge både materialeforbrug, arbejdsmetode og tidsplan, før den første flise sættes op.
Mål op, og tænk over flisernes placering
Start med at måle den overflade, der skal beklædes. Beregn ikke kun arealet. Overvej også, hvor fliserne skal skæres, og hvordan mønsteret kommer til at passe omkring hjørner, vinduer og stikkontakter.
Ved smalle stave eller særlige læggemønstre kan der være mere tilskæring end ved en enkel opstilling med større fliser. Det er derfor klogt at bestille et passende tillæg til spild og gemme enkelte ekstra fliser til eventuelle fremtidige reparationer.
En enkel tjekliste kan hjælpe:
- Kontrollér, at fliserne er beregnet til den ønskede placering.
- Undersøg underlagets stabilitet og planhed.
- Vælg fliseklæb og fugemateriale, der passer til fliser og underlag.
- Planlæg mønster og afslutninger, inden monteringen begynder.
- Beregn ekstra materiale til tilskæring og eventuelle skader.
- Afklar, om arbejdet kræver hjælp fra en fagperson.
Fuger og afslutninger er en del af designet
Fugefarven påvirker, hvordan de færdige fliser opleves. En fuge tæt på flisens egen farve kan give et roligt udtryk. En kontrastfarve kan fremhæve mønsteret og gøre hver enkelt flise mere synlig.
Men fuger skal også fungere teknisk. Overgange mellem forskellige bygningsdele kan kræve særlige løsninger, og man bør ikke erstatte nødvendige bevægelsesfuger med almindelig hård fuge.
Følg derfor anvisningerne for de valgte materialer, og vær særligt opmærksom på samlinger ved bordplade, hjørner og andre udsatte områder.
Overvej, hvad der giver mest værdi for pengene
Det er ikke altid nødvendigt at udskifte både gulv og vægfliser. Hvis køkkengulvet er i god stand, kan en ny stænkplade være tilstrækkelig til at give rummet et friskere udtryk. Omvendt kan et slidt gulv være det mest oplagte sted at begynde, hvis væggene allerede fungerer godt.
Det kan også være værd at kombinere flisearbejdet med mindre ændringer som nye greb, bedre arbejdsbelysning eller en opdateret vægfarve.
På den måde kan man skabe en mærkbar forandring uden at investere i helt nye køkkenelementer.
Brug prøver til at undgå dyre fejlkøb
Fliser ser ikke altid ud i virkeligheden, som de gør på et produktbillede. Bestil derfor gerne prøver, og læg dem ved siden af bordpladen og køkkenlågerne. Se på dem både om dagen og om aftenen, når den kunstige belysning er tændt.
Hvis du overvejer fliser til gulvet, er det også nyttigt at mærke overfladen og undersøge produktets tekniske oplysninger.
Sammenlign desuden det samlede budget frem for kun kvadratmeterprisen. Fliseklæb, fuger, eventuel nedrivning, klargøring og montering kan udgøre en væsentlig del af udgiften.
Et godt køkkenprojekt behøver ikke være stort. Når fliserne er valgt med blik for rummets lys, daglige brug og eksisterende materialer, kan en forholdsvis begrænset fornyelse give køkkenet et helt andet udtryk – samtidig med at det fortsat fungerer som hjemmets travle arbejdsrum.
Boligen
Ægget er tegnet til at stå frit i rummet
ANNONCE
De fleste lænestole ender op ad en væg. Det er den plads, der er tilovers, når sofaen og fjernsynet har fået deres, og for de fleste møbler gør det ingen forskel. Skalstole med høj ryg er den store undtagelse, for de er formet til at blive set hele vejen rundt, og bagsiden er lige så smuk som forsiden. Skubber du sådan en ind mod væggen, skjuler du halvdelen af møblet og spærrer samtidig for det, den gør ved rummet.
Den mest kendte af slagsen er en Ægget stol, som Arne Jacobsen tegnede i 1958 til det daværende SAS Royal Hotel i København. Den stod i hotellets lobby, hvor folk kom og gik i alle retninger. Netop dét er stolen tegnet til: fritstående, med drejefod, midt i et rum uden nogen bagside.
Målene fortæller, hvor den skal stå
Ægget er 86 cm bredt og 79 cm dybt, og det er en del mere end en almindelig lænestol fra et møbelhus. Til gengæld sidder sædet kun 37 cm over gulvet, altså en god håndsbredde lavere end en spisestol, og skallen rejser sig godt en meter op. Sammenlagt bliver stolen tung i grundplanen og let i højden. Den fylder gulv, men lukker ikke rummet visuelt, fordi der er luft hele vejen rundt om den slanke aluminiumsfod.
Drejefoden stiller sit eget krav. Skal en stol dreje, skal der være frirum hele vejen rundt, ikke kun foran den. På nogle udgaver findes der returdrej, hvor skallen af sig selv vender tilbage til udgangspunktet, men det er et tilvalg og ikke standard. Får stolen ikke sin plads, står den bare stille, og så er man i praksis endt med en lænestol, der er tungere at flytte end de fleste.
Tre regler dækker de fleste situationer:
- Lad der være mindst en halv meter fri bag stolen, så den lader sig dreje og se bagfra. Står den tættere på væggen, forsvinder hele pointen med skalformen.
- Stil den, hvor den vender mod noget: et vindue, en pejs, resten af rummet. Peger skallen ind i en tom væg, virker møblet forkert, uanset hvor godt det står.
- Sæt et lavt bord ved siden af, ikke foran. Med et sæde i 37 cm rækker du ikke ind over et almindeligt sofabord uden at rejse dig halvt op.
Derfor virker den i et hjem, den ikke var tænkt til
Stolen blev tegnet til et hotel, men den løser et problem, mange nyere boliger har. I et åbent køkken-alrum mangler der som regel et sted, hvor man sidder for sig selv uden at gå ind i et andet rum. Høje skalformer laver den afgrænsning uden vægge. Sidder du i stolen, er der lukket af til siderne, mens resten af rummet ligger åbent foran dig, og det er præcis den funktion, den havde i lobbyen, bare i mindre skala.
Netop dét er grunden til, at danske møbler fra efterkrigsårtierne fungerer så godt i planløsninger, som ingen havde forestillet sig dengang. Møblerne er lave, står på ben og er tegnet til rum, hvor folk bevægede sig rundt om dem. Et møbel, der holder til at blive set fra fire sider, fungerer som en blød afgrænsning mellem spisebord og sofagruppe, og den opgave findes i næsten alle nybyggede huse.
En skal uden ramme indeni
Konstruktionen forklarer, hvorfor formen blev så fri. Ægget er ikke bygget op om en ramme af træ eller stål, sådan som polstermøbler ellers var dengang. Skallen blev formet i et hårdt skummateriale, som derefter blev polstret og betrukket, og Fritz Hansen havde sikret sig rettighederne til den teknologi i midten af 1950’erne. Uden ramme var der ingen rette linjer at tage hensyn til. Derfor arbejdede Jacobsen med formen, som en billedhugger ville, i gips og ler, indtil den sad, som han ville have den.
Det har også en praktisk side i dag. Skallen er den samme, uanset hvor gammelt et eksemplar er, mens betræk og polstring er de dele, der slides og lader sig forny. Derfor er ældre eksemplarer stadig i omløb på markedet for brugte danske møbler, hvor blandt andre KLASSIK i København har specialiseret sig i originalerne.
Har du ikke gulvpladsen, så vælg et andet møbel. Klemt ind mellem en reol og en dør giver skalstolen hverken den siddeplads eller det rum i rummet, den er tegnet til, og så er der mere at hente i en lav lænestol, der netop er tænkt til at stå med ryggen til noget.
-
Skadedyr og insekter6 år sidenHar du fået møl i tøjet?
-
Skadedyr og insekter6 år sidenSådan undgår du myg i soveværelset
-
Boligen3 år sidenAlarm til hjemmet uden abonnement – Bedst i test
-
Skadedyr og insekter6 år sidenBekæmpelse af myrer
-
Boligen3 år sidenIndendørs overvågningskamera – Bedst i test
-
Gør det selv6 år sidenSådan bekæmper du husmår
-
Skadedyr og insekter6 år sidenSådan undgår du myg i haven
-
Skade og sikring6 år sidenKorrekt placering af røgalarmer

