Algebehandling omkring huset: Kend belægningerne, før du går i gang

ANNONCE

En terrasse, der langsomt bliver grøn langs kanterne. Mørke skjolder på nordsiden af huset. Eller et tag, hvor der efterhånden dukker mos op mellem tagstenene. Det er et velkendt syn for mange danske boligejere, især efter en periode med fugtigt vejr.

Den første indskydelse kan være at finde højtryksrenseren frem. Men grønne og mørke belægninger er ikke nødvendigvis ens, og den forkerte rengøringsmetode kan gøre mere skade end gavn.

Før man går i gang med algebehandling, er det derfor værd at undersøge både belægningens karakter og materialet nedenunder. Det giver et bedre grundlag for at vælge en metode, som er skånsom og passer til opgaven.

Alger, mos og lav kræver forskellige overvejelser

Det, vi i daglig tale kalder alger, kan dække over flere typer vækst på husets udvendige overflader.

Alger viser sig ofte som grønne eller mørke belægninger på fliser, facader og tagflader. De trives typisk, hvor overfladerne ofte er fugtige, og hvor sol og vind ikke tørrer dem hurtigt.

Mos har en anden struktur. Det danner små puder eller totter og ses blandt andet i fuger, mellem tagsten og langs kanter, hvor der kan samle sig fugt og organisk materiale.

Lav kan derimod fremstå som grålige, hvide eller gullige pletter, der sidder fast på overfladen. Det kan være mere genstridigt end en almindelig algebelægning.

Forskellene har betydning for, hvordan overfladen bør behandles. En let grøn belægning på terrassefliser er ikke nødvendigvis samme opgave som kraftig mosvækst på et ældre tag.

Det er også vigtigt at se efter, om der er andre problemer. Løse fuger, afskallede overflader og beskadigede tagsten bliver ikke repareret af en algebehandling. Hvis materialet allerede er svækket, bør det vurderes særskilt.

Terrassen og facaden skal ikke behandles ens

Mange starter med terrassen, fordi misfarvninger her er synlige i hverdagen. Skygge fra træer, buske og havemøbler kan gøre bestemte områder mere fugtige end resten af belægningen.

Det kan være fristende at bruge en kraftig vandstråle for at få fliserne rene hurtigt. Men højtryk kan i nogle tilfælde påvirke overfladen eller skylle fugemateriale væk, hvis udstyret anvendes forkert.

Derfor bør rengøringsmetoden tilpasses flisernes type og tilstand. Løse blade, jord og andet organisk materiale kan ofte fjernes med almindelig fejning som en del af den løbende vedligeholdelse.

På facader er hensynene andre. Puds, murværk, træbeklædning og malede overflader reagerer forskelligt på fugt og rengøringsmidler. Det, der fungerer på en betonflise, er ikke nødvendigvis egnet til en pudset væg.

Taget kræver særlig forsigtighed. Ud over risikoen for at beskadige tagmaterialet er arbejde i højden forbundet med fare for fald. Kraftig afrensning bør derfor ikke udføres uden kendskab til tagets opbygning og den sikre arbejdsmetode.

Selve formålet med behandlingen er også værd at overveje. Ønsker man at bekæmpe en levende belægning, eller er målet at fjerne gamle misfarvninger med det samme? Det er ikke altid den samme opgave.

Ved almindelig kemisk algebehandling nedbrydes belægningen gradvist, og den synlige forandring kan tage tid. Mekanisk rensning har et andet forløb, men kan samtidig stille større krav til materialets robusthed.

Planlæg algebehandling efter vejr og materialer

Tidspunktet for arbejdet betyder noget. Et behandlingsmiddel skal anvendes under de forhold, som producenten foreskriver. Regn umiddelbart efter påføring kan eksempelvis påvirke behandlingen, og stærkt varierende temperaturer kan ændre forudsætningerne.

Derfor kan det være en fordel at undersøge mulighederne i god tid frem for at planlægge arbejdet til en bestemt weekend uden hensyn til vejrudsigten.

For boligejere, der ønsker professionel hjælp, tilbyder AlgeTeknik blandt andet behandling af tag, fliser og facader i hele Danmark. Virksomheden oplyser, at den anvender et algemiddel, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og at behandlingen udføres i tørt vejr.

Inden man bestiller en behandling, er det fornuftigt at afklare følgende:

• Overfladen: Er der tale om betonfliser, murværk, puds eller tagsten?
• Belægningen: Er det primært alger, mos eller fastsiddende lav?
• Metoden: Skal belægningen bekæmpes gradvist eller fjernes ved egentlig rensning?
• Midlet: Er produktet godkendt til den pågældende anvendelse?
• Afløbet: Hvordan undgås uønsket afstrømning til jord, bede og afløb?
• Resultatet: Hvornår kan man forvente en synlig forandring?

Det er vigtigt kun at bruge godkendte algemidler og følge etikettens anvisninger. Man bør heller ikke blande rengøringskemikalier eller forsøge sig med tilfældige husråd, som kan skade både materialer og omgivelser.

Når overfladen er behandlet, kan almindelig vedligeholdelse mindske nogle af de forhold, der fremmer ny vækst. Det kan blandt andet være at fjerne blade fra terrassen, holde afløb fri og beskære beplantning, hvor den skaber vedvarende skygge og fugt.

Ingen behandling gør dog en udendørs overflade permanent fri for biologisk vækst. Vind, nedbør og årstidernes skiften vil fortsat påvirke huset.

Netop derfor er det mere hensigtsmæssigt at betragte algebehandling som en del af boligens løbende vedligeholdelse end som en hurtig engangsløsning. Når man først har vurderet belægningen, materialet og omgivelserne, er det langt lettere at vælge en behandling, der passer til huset.