ANNONCE

En terrasse, der langsomt bliver grøn langs kanterne. Mørke skjolder på nordsiden af huset. Eller et tag, hvor der efterhånden dukker mos op mellem tagstenene. Det er et velkendt syn for mange danske boligejere, især efter en periode med fugtigt vejr.

Den første indskydelse kan være at finde højtryksrenseren frem. Men grønne og mørke belægninger er ikke nødvendigvis ens, og den forkerte rengøringsmetode kan gøre mere skade end gavn.

Før man går i gang med algebehandling, er det derfor værd at undersøge både belægningens karakter og materialet nedenunder. Det giver et bedre grundlag for at vælge en metode, som er skånsom og passer til opgaven.

Alger, mos og lav kræver forskellige overvejelser

Det, vi i daglig tale kalder alger, kan dække over flere typer vækst på husets udvendige overflader.

Alger viser sig ofte som grønne eller mørke belægninger på fliser, facader og tagflader. De trives typisk, hvor overfladerne ofte er fugtige, og hvor sol og vind ikke tørrer dem hurtigt.

Mos har en anden struktur. Det danner små puder eller totter og ses blandt andet i fuger, mellem tagsten og langs kanter, hvor der kan samle sig fugt og organisk materiale.

Lav kan derimod fremstå som grålige, hvide eller gullige pletter, der sidder fast på overfladen. Det kan være mere genstridigt end en almindelig algebelægning.

Forskellene har betydning for, hvordan overfladen bør behandles. En let grøn belægning på terrassefliser er ikke nødvendigvis samme opgave som kraftig mosvækst på et ældre tag.

Det er også vigtigt at se efter, om der er andre problemer. Løse fuger, afskallede overflader og beskadigede tagsten bliver ikke repareret af en algebehandling. Hvis materialet allerede er svækket, bør det vurderes særskilt.

Terrassen og facaden skal ikke behandles ens

Mange starter med terrassen, fordi misfarvninger her er synlige i hverdagen. Skygge fra træer, buske og havemøbler kan gøre bestemte områder mere fugtige end resten af belægningen.

Det kan være fristende at bruge en kraftig vandstråle for at få fliserne rene hurtigt. Men højtryk kan i nogle tilfælde påvirke overfladen eller skylle fugemateriale væk, hvis udstyret anvendes forkert.

Derfor bør rengøringsmetoden tilpasses flisernes type og tilstand. Løse blade, jord og andet organisk materiale kan ofte fjernes med almindelig fejning som en del af den løbende vedligeholdelse.

På facader er hensynene andre. Puds, murværk, træbeklædning og malede overflader reagerer forskelligt på fugt og rengøringsmidler. Det, der fungerer på en betonflise, er ikke nødvendigvis egnet til en pudset væg.

Taget kræver særlig forsigtighed. Ud over risikoen for at beskadige tagmaterialet er arbejde i højden forbundet med fare for fald. Kraftig afrensning bør derfor ikke udføres uden kendskab til tagets opbygning og den sikre arbejdsmetode.

Selve formålet med behandlingen er også værd at overveje. Ønsker man at bekæmpe en levende belægning, eller er målet at fjerne gamle misfarvninger med det samme? Det er ikke altid den samme opgave.

Ved almindelig kemisk algebehandling nedbrydes belægningen gradvist, og den synlige forandring kan tage tid. Mekanisk rensning har et andet forløb, men kan samtidig stille større krav til materialets robusthed.

Planlæg algebehandling efter vejr og materialer

Tidspunktet for arbejdet betyder noget. Et behandlingsmiddel skal anvendes under de forhold, som producenten foreskriver. Regn umiddelbart efter påføring kan eksempelvis påvirke behandlingen, og stærkt varierende temperaturer kan ændre forudsætningerne.

Derfor kan det være en fordel at undersøge mulighederne i god tid frem for at planlægge arbejdet til en bestemt weekend uden hensyn til vejrudsigten.

For boligejere, der ønsker professionel hjælp, tilbyder AlgeTeknik blandt andet behandling af tag, fliser og facader i hele Danmark. Virksomheden oplyser, at den anvender et algemiddel, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og at behandlingen udføres i tørt vejr.

Inden man bestiller en behandling, er det fornuftigt at afklare følgende:

• Overfladen: Er der tale om betonfliser, murværk, puds eller tagsten?
• Belægningen: Er det primært alger, mos eller fastsiddende lav?
• Metoden: Skal belægningen bekæmpes gradvist eller fjernes ved egentlig rensning?
• Midlet: Er produktet godkendt til den pågældende anvendelse?
• Afløbet: Hvordan undgås uønsket afstrømning til jord, bede og afløb?
• Resultatet: Hvornår kan man forvente en synlig forandring?

Det er vigtigt kun at bruge godkendte algemidler og følge etikettens anvisninger. Man bør heller ikke blande rengøringskemikalier eller forsøge sig med tilfældige husråd, som kan skade både materialer og omgivelser.

Når overfladen er behandlet, kan almindelig vedligeholdelse mindske nogle af de forhold, der fremmer ny vækst. Det kan blandt andet være at fjerne blade fra terrassen, holde afløb fri og beskære beplantning, hvor den skaber vedvarende skygge og fugt.

Ingen behandling gør dog en udendørs overflade permanent fri for biologisk vækst. Vind, nedbør og årstidernes skiften vil fortsat påvirke huset.

Netop derfor er det mere hensigtsmæssigt at betragte algebehandling som en del af boligens løbende vedligeholdelse end som en hurtig engangsløsning. Når man først har vurderet belægningen, materialet og omgivelserne, er det langt lettere at vælge en behandling, der passer til huset.

ANNONCE

Når efterårsregnen begynder at falde, bliver husets afløb og brønde for alvor sat på arbejde. Vand fra tagrender, terrasser og indkørsler skal ledes væk, og det kræver, at afløbssystemet fungerer, som det skal. Men hvad sker der, hvis sand, blade og slam gennem længere tid har samlet sig i brøndene?

For mange boligejere bliver problemet først synligt, når vandet begynder at stuve op, eller der opstår en ubehagelig lugt. På det tidspunkt kan der være behov for professionel hjælp til at fjerne ophobede materialer.

Slamsugning er en metode, der bruges til at tømme brønde, tanke og andre dele af afløbssystemet for slam, sand og væske. Det er en opgave, som ofte bliver overset i den almindelige vedligeholdelse af huset, selvom det kan have stor betydning for, hvor effektivt vandet bliver ledt væk.

Hvornår er slamsugning nødvendig?

Det er ikke alle tilstoppede afløb, der kræver en slamsuger. Hvis vandet løber langsomt fra håndvasken, kan årsagen eksempelvis være en tilstoppet vandlås. Den kan man ofte selv rense.

Anderledes forholder det sig, hvis større mængder sand, slam eller væske har samlet sig i en kloakbrønd.

En slamsuger er udstyret med en kraftig vakuumpumpe, som gør det muligt at suge materialer op fra områder, hvor almindelig rengøring ikke er tilstrækkelig.

Metoden anvendes blandt andet ved tømning af sandfang, rensebrønde, tanke og oversvømmede områder. Den kan også kombineres med kloakspuling, hvor vand under højt tryk bruges til at løsne aflejringer inde i rørene.

Forskellen er vigtig. Mens kloakspuling primært løsner og skyller belægninger væk, fjerner slamsugning de ophobede materialer fra anlægget.

Et typisk eksempel er en nedløbsbrønd, hvor sand og blade har samlet sig gennem længere tid. Efterhånden som mængden vokser, bliver der mindre plads til nye aflejringer, og brøndens funktion kan blive påvirket.

Det betyder dog ikke, at vand i en brønd automatisk er tegn på et problem. I en sandfangsbrønd er det normalt, at der står vand i bunden. Det afgørende er, om brønden fungerer, og om slam og sand har ophobet sig i så store mængder, at det begrænser vandets passage.

Hvis vandet ikke kan løbe væk, eller hvis en brønd gentagne gange løber over, bør årsagen undersøges nærmere.

Sandfang og brønde bør indgå i husets vedligeholdelse

De fleste husejere husker at rense tagrenderne, når bladene falder om efteråret. Men arbejdet bør ikke nødvendigvis stoppe der.

Vandet fra tagrenderne løber ofte videre gennem nedløbsrør til brønde med sandfang. Her bliver sand, jord og mindre partikler tilbageholdt, så de ikke fortsætter længere ind i afløbssystemet.

Med tiden kan sandfanget blive fyldt, og derfor er det fornuftigt at kontrollere brøndene regelmæssigt.

Bolius anbefaler blandt andet, at nedløbsbrønde renses mindst én gang om året. Hvor ofte der er behov for yderligere vedligeholdelse, afhænger af forholdene omkring huset.

En ejendom med mange træer og store belagte arealer kan eksempelvis være mere udsat for blade, jord og andre materialer, som skylles med regnvandet.

Der er heldigvis flere ting, boligejeren selv kan gøre for at begrænse problemerne:

• Rens tagrender og nedløb: Fjern blade, mos og grene, så materialerne ikke skylles videre ned i brøndene.
• Hold øje med synlige brønde: Undersøg, om sand og slam har samlet sig, eller om vandet løber usædvanligt langsomt væk.
• Sørg for fri adgang: Brønddæksler bør ikke dækkes til af jord, fliser eller beplantning.
• Undgå fedt i afløbet: Madfedt kan størkne i rørene og være med til at skabe tilstopninger.
• Reager på tilbagevendende problemer: Hvis den samme brønd gentagne gange løber over, kan der være behov for en nærmere undersøgelse.

Man bør dog ikke selv kravle ned i kloakbrønde eller forsøge at rense større anlæg uden det nødvendige udstyr. Der kan være farlige gasser, iltmangel og andre risici, som kræver professionel håndtering.

Når brøndene er let tilgængelige og bliver kontrolleret med jævne mellemrum, er det lettere at opdage ophobninger, inden de udvikler sig til et større problem.

Hvad påvirker prisen på professionel slamsugning?

Hvis en brønd eller et kloakanlæg skal tømmes, vil prisen naturligvis være en del af overvejelserne. Men der findes ikke én fast pris, der dækker alle former for slamsugning.

Opgavens størrelse har betydning, ligesom mængden af slam, adgangsforholdene og behovet for specialudstyr kan påvirke den endelige regning.

Det er eksempelvis forskelligt, om der skal tømmes et mindre sandfang ved en privat bolig, eller om opgaven omfatter større mængder væske og slam fra et omfattende kloakanlæg.

Tidspunktet spiller også ind. En planlagt opgave i almindelig arbejdstid vil ofte have andre økonomiske vilkår end en akut udrykning om aftenen eller i weekenden.

Mange spørger derfor: hvad koster en slamsugning? Hos Karls Kloakservice findes vejledende priseksempler på blandt andet almindelig slamsugning, tømning af brønde og akutte opgaver.

På virksomhedens side om slamsugning angives standardopgaver vejledende til omkring 2.000-3.500 kroner, mens akut slamsugning er oplyst fra 3.500 kroner. Da priserne afhænger af den konkrete situation, bør man altid få den aktuelle pris og eventuelle tillæg bekræftet inden bestilling.

Inden man accepterer et tilbud, kan det især betale sig at få afklaret, om prisen omfatter transport, bortskaffelse af det opsugede materiale og eventuel efterfølgende spuling.

Hvis problemet vender tilbage kort efter en tømning, kan en TV-inspektion være relevant. Her undersøges kloakrørene med kamera for at finde eventuelle skader, forskudte samlinger eller andre forhold, som kan forklare de gentagne problemer.

Det er heller ikke nødvendigvis en fordel at vente med at kontakte et kloakfirma, til situationen er akut. Hvis en brønd gradvist fyldes med slam, kan det være lettere at planlægge tømningen, mens afløbssystemet stadig fungerer.

Ved større regnskyl er situationen naturligvis anderledes. Hvis kloakvand allerede er trængt ind i kælderen, bør man reagere hurtigt, undgå direkte kontakt med spildevandet og kontakte relevant professionel hjælp.

For boligejere med septiktank eller samletank er det desuden vigtigt at undersøge kommunens tømningsordning. Sådanne anlæg kan være omfattet af særlige regler og faste tømningsintervaller.

Ved almindelig vedligeholdelse handler det derimod om at kende sin bolig og være opmærksom på ændringer. En brønd, der pludselig løber over efter regn, eller et sandfang, der gentagne gange bliver fyldt, fortjener en nærmere undersøgelse.

Det kan være en mindre opgave at få fjernet ophobet slam, men det er langt mere besværligt at håndtere en oversvømmet kælder eller et afløbssystem, der ikke længere fungerer. Derfor giver det god mening at lade kontrol af brønde og sandfang indgå i den almindelige vedligeholdelse på linje med rensning af tagrender og eftersyn af husets øvrige installationer.

ANNONCE

Et tegltag er kendt for at holde i mange årtier, og nogle tage har ligget i over hundrede år. Men lang levetid betyder ikke, at taget kan passe sig selv. Et kort eftersyn en gang om året er det bedste, du kan gøre for at fange små problemer, før de bliver til fugtskader.

Tagsten af tegl er et robust materiale, der hverken ruster eller rådner, og ubehandlede sten får med tiden en naturlig patina. Glaserede sten holdes i vid udstrækning rene af regn, slud og sne. Alligevel er der et par ting, du selv kan holde øje med.

Foto: Jan van der Wolf / Pexels – https://www.pexels.com/photo/roof-with-red-tiles-on-the-background-of-clear-blue-sky-16587704/

Tjek taget fra jorden

Du behøver ikke kravle op for at få et godt overblik. Gå en tur rundt om huset med en kikkert, gerne efter en storm eller om foråret, når vinteren er overstået. Se efter:

• Tagsten, der er forskudt, revnede eller mangler.
• Rygningen og gavlene – sidder alt fast?
• Inddækninger omkring skorsten og ovenlysvinduer.
• Tagrender, der hænger, eller hvor vandet løber over.

Kig også indefra

Har du adgang til loftet, så tag en lommelygte med op. Kig efter mørke pletter, fugtige områder på træværket eller dagslys, der skinner igennem, hvor det ikke burde. Undertaget skal være helt og tørt. Kondens på undersiden kan tyde på dårlig ventilation, som bør undersøges nærmere.

Mos og alger

På nordvendte flader og under træer kan der vokse mos. Det skader sjældent selve stenene, men det kan holde på fugt og stoppe tagrenderne. Mos kan fjernes med en haveslange og en børste. Undgå højtryksrenser, da det kan beskadige overfladen og presse vand ind under stenene.

Rens tagrender og nedløb

Blade og mos samler sig i tagrenderne, især om efteråret. Når vandet ikke kan løbe væk, kan det trænge ind under den nederste række tagsten eller løbe ned ad facaden. Rens derfor tagrenderne mindst en gang om året, og hold også øje med nedløbsrørene, som let stopper til. Har du store træer tæt på huset, kan det betale sig at beskære dem, så der falder færre blade på taget.

Hvornår skal fagfolk ind over?

Mindre ting som en enkelt forskubbet sten kan du ofte klare selv, hvis du har sikker adgang. Ved større skader, utætte inddækninger eller arbejde højt oppe bør du kontakte en tagdækker. Sikkerheden kommer først, og en professionel kan samtidig vurdere tagets generelle tilstand.