ANNONCE

Et køkken kan sagtens fungere upåklageligt, selv om det efterhånden ser lidt træt ud. Skabene er stadig solide, bordpladen har mange gode år tilbage, og indretningen passer til familiens behov. Alligevel kan man have lyst til at gøre noget ved rummet.

Her er det værd at kigge på de overflader, der omgiver køkkenelementerne. Nye køkkenfliser på væggen eller gulvet kan ændre rummets udtryk betydeligt, uden at hele køkkenet skal rives ned.

Det kræver dog lidt omtanke at vælge de rigtige fliser. En køkkenvæg skal kunne tåle stænk fra madlavningen, mens gulvet udsættes for fodtrin, tabte genstande og stole, der flyttes frem og tilbage. Samtidig skal farver og formater passe til de materialer, der allerede er i rummet.

Køkkenfliser på væggen kan ændre hele rummets udtryk

Væggen mellem bordplade og overskabe fylder måske ikke mange kvadratmeter, men den har stor visuel betydning. Det er også en af de overflader, man ser tæt på, når man laver mad, brygger kaffe eller rydder op.

Derfor kan nye vægfliser være en forholdsvis afgrænset måde at forny køkkenet på.

Små fliser giver mulighed for personlige detaljer

Smalle stave, klassiske rektangulære fliser og små kvadratiske formater kan bruges til at skabe forskellige udtryk.

Lægger man aflange fliser lodret, får væggen en anden rytme, end hvis de lægges vandret. Et sildebensmønster kan tilføre bevægelse, mens et enkelt forbandt ofte virker mere afdæmpet.

Fliser med lette farvevariationer kan være særligt interessante i et køkken med ensfarvede låger. De giver overfladen liv, uden at man nødvendigvis behøver vælge en stærk farve.

Hos Fliseshoppen findes eksempelvis både smalle keramiske fliser og større formater i forskellige nuancer. Udvalget af køkkenfliser omfatter løsninger til såvel køkkenvægge som gulve.

Det gør det muligt at undersøge flere retninger, inden man beslutter sig for, om køkkenet skal have et diskret løft eller et tydeligere nyt udtryk.

Store fliser giver færre fugelinjer

Hvis du foretrækker et roligt og enkelt køkken, kan større vægfliser være værd at overveje.

Med færre fugelinjer bliver overfladen mere sammenhængende. Det kan især fungere godt i køkkener med glatte fronter og en bordplade, der allerede har en tydelig struktur.

Store fliser stiller dog krav til planlægning og tilpasning omkring stikkontakter, hjørner og afslutninger. Det er derfor en god idé at tegne flisernes placering op, før arbejdet begynder.

Tænk også på, hvor fliserne skal slutte. En gennemtænkt afslutning ved eksempelvis et højskab eller en åben væg kan gøre en stor forskel for helhedsindtrykket.

Lad farverne spille sammen med det eksisterende køkken

Man behøver ikke følge en bestemt farvetrend for at få et vellykket resultat.

Har du køkkenlåger i træ, kan varme sandfarver, dæmpede grønne nuancer eller fliser med naturstenslook skabe et fint samspil. Et hvidt køkken kan få mere karakter med en mørkere væg, men også med en diskret flise, hvor overfladen har et let farvespil.

Se gerne på prøver hjemme i køkkenet. Farver ændrer sig med lyset, og en flise kan se anderledes ud under køkkenets arbejdsbelysning end i dagslys.

Vælg gulvfliser, der passer til en travl hverdag

Køkkengulvet skal kunne holde til lidt af hvert. Her bliver der gået meget, og både vand, fedt og madrester kan ende på gulvet.

Keramiske gulvfliser er derfor et oplagt materiale at undersøge. De findes i mange størrelser og overflader, men det er vigtigt at vælge et produkt, der er beregnet til gulvbrug.

Udseendet er kun halvdelen af beslutningen

En flot flise er ikke nødvendigvis den mest praktiske til ethvert køkken. Overfladens struktur har betydning for, hvordan gulvet føles at gå på, og hvor let det er at gøre rent. Meget glatte fliser kan kræve særlig opmærksomhed, når gulvet bliver vådt.

Derfor bør man undersøge producentens oplysninger om anvendelse og skridsikkerhed.

Det er også værd at overveje farven. På helt mørke, ensfarvede overflader kan støv og tørrede vanddråber være tydelige, mens visse fliser med et diskret mønster eller farvespil kan skjule hverdagens små spor bedre.

Vælg dog ikke alene efter, hvad der ser rent ud. Gulvet skal også være behageligt og sikkert at bruge.

Naturstenslook uden naturstenens særlige plejekrav

Mange keramiske fliser efterligner materialer som skifer, marmor og travertin.

Det kan være en måde at få et naturligt udtryk på, samtidig med at man vælger en keramisk overflade med andre vedligeholdelsesegenskaber end ægte natursten.

Et lyst stenlook kan eksempelvis fungere i et køkken med træfronter, mens betonlook kan give et mere enkelt udtryk.

Det er dog vigtigt at huske, at keramiske fliser heller ikke er helt vedligeholdelsesfrie. Fuger skal holdes rene, og rengøringsmidlerne skal passe til både fliser og fugemateriale.

Husk undergulvet og gulvvarmen

Inden der lægges nye fliser, skal underlaget vurderes. Et flisegulv kræver en tilstrækkeligt stabil konstruktion. Hvis undergulvet bevæger sig eller har revner, kan det påvirke den færdige belægning.

Det er især vigtigt ved renovering af ældre køkkener, hvor der kan være trægulve eller tidligere gulvbelægninger under den synlige overflade.

Har du gulvvarme, skal både fliser, klæbematerialer og gulvopbygning være egnede til den konkrete løsning.

Hvis du er usikker på underlagets tilstand, kan det være en god investering at få en fagperson til at vurdere konstruktionen, inden materialerne bestilles.

Planlæg flisearbejdet, før du går i gang

Selv et mindre fliseprojekt kan blive mere omfattende end forventet. Det gælder især, hvis gamle fliser skal fjernes, eller væggen viser sig at være ujævn.

Derfor er det en fordel at undersøge både materialeforbrug, arbejdsmetode og tidsplan, før den første flise sættes op.

Mål op, og tænk over flisernes placering

Start med at måle den overflade, der skal beklædes. Beregn ikke kun arealet. Overvej også, hvor fliserne skal skæres, og hvordan mønsteret kommer til at passe omkring hjørner, vinduer og stikkontakter.

Ved smalle stave eller særlige læggemønstre kan der være mere tilskæring end ved en enkel opstilling med større fliser. Det er derfor klogt at bestille et passende tillæg til spild og gemme enkelte ekstra fliser til eventuelle fremtidige reparationer.

En enkel tjekliste kan hjælpe:

• Kontrollér, at fliserne er beregnet til den ønskede placering.
• Undersøg underlagets stabilitet og planhed.
• Vælg fliseklæb og fugemateriale, der passer til fliser og underlag.
• Planlæg mønster og afslutninger, inden monteringen begynder.
• Beregn ekstra materiale til tilskæring og eventuelle skader.
• Afklar, om arbejdet kræver hjælp fra en fagperson.

Fuger og afslutninger er en del af designet

Fugefarven påvirker, hvordan de færdige fliser opleves. En fuge tæt på flisens egen farve kan give et roligt udtryk. En kontrastfarve kan fremhæve mønsteret og gøre hver enkelt flise mere synlig.

Men fuger skal også fungere teknisk. Overgange mellem forskellige bygningsdele kan kræve særlige løsninger, og man bør ikke erstatte nødvendige bevægelsesfuger med almindelig hård fuge.

Følg derfor anvisningerne for de valgte materialer, og vær særligt opmærksom på samlinger ved bordplade, hjørner og andre udsatte områder.

Overvej, hvad der giver mest værdi for pengene

Det er ikke altid nødvendigt at udskifte både gulv og vægfliser. Hvis køkkengulvet er i god stand, kan en ny stænkplade være tilstrækkelig til at give rummet et friskere udtryk. Omvendt kan et slidt gulv være det mest oplagte sted at begynde, hvis væggene allerede fungerer godt.

Det kan også være værd at kombinere flisearbejdet med mindre ændringer som nye greb, bedre arbejdsbelysning eller en opdateret vægfarve.

På den måde kan man skabe en mærkbar forandring uden at investere i helt nye køkkenelementer.

Brug prøver til at undgå dyre fejlkøb

Fliser ser ikke altid ud i virkeligheden, som de gør på et produktbillede. Bestil derfor gerne prøver, og læg dem ved siden af bordpladen og køkkenlågerne. Se på dem både om dagen og om aftenen, når den kunstige belysning er tændt.

Hvis du overvejer fliser til gulvet, er det også nyttigt at mærke overfladen og undersøge produktets tekniske oplysninger.

Sammenlign desuden det samlede budget frem for kun kvadratmeterprisen. Fliseklæb, fuger, eventuel nedrivning, klargøring og montering kan udgøre en væsentlig del af udgiften.

Et godt køkkenprojekt behøver ikke være stort. Når fliserne er valgt med blik for rummets lys, daglige brug og eksisterende materialer, kan en forholdsvis begrænset fornyelse give køkkenet et helt andet udtryk – samtidig med at det fortsat fungerer som hjemmets travle arbejdsrum.

ANNONCE

De fleste lænestole ender op ad en væg. Det er den plads, der er tilovers, når sofaen og fjernsynet har fået deres, og for de fleste møbler gør det ingen forskel. Skalstole med høj ryg er den store undtagelse, for de er formet til at blive set hele vejen rundt, og bagsiden er lige så smuk som forsiden. Skubber du sådan en ind mod væggen, skjuler du halvdelen af møblet og spærrer samtidig for det, den gør ved rummet.

Den mest kendte af slagsen er en Ægget stol, som Arne Jacobsen tegnede i 1958 til det daværende SAS Royal Hotel i København. Den stod i hotellets lobby, hvor folk kom og gik i alle retninger. Netop dét er stolen tegnet til: fritstående, med drejefod, midt i et rum uden nogen bagside.

Målene fortæller, hvor den skal stå

Ægget er 86 cm bredt og 79 cm dybt, og det er en del mere end en almindelig lænestol fra et møbelhus. Til gengæld sidder sædet kun 37 cm over gulvet, altså en god håndsbredde lavere end en spisestol, og skallen rejser sig godt en meter op. Sammenlagt bliver stolen tung i grundplanen og let i højden. Den fylder gulv, men lukker ikke rummet visuelt, fordi der er luft hele vejen rundt om den slanke aluminiumsfod.

Drejefoden stiller sit eget krav. Skal en stol dreje, skal der være frirum hele vejen rundt, ikke kun foran den. På nogle udgaver findes der returdrej, hvor skallen af sig selv vender tilbage til udgangspunktet, men det er et tilvalg og ikke standard. Får stolen ikke sin plads, står den bare stille, og så er man i praksis endt med en lænestol, der er tungere at flytte end de fleste.

Tre regler dækker de fleste situationer:

• Lad der være mindst en halv meter fri bag stolen, så den lader sig dreje og se bagfra. Står den tættere på væggen, forsvinder hele pointen med skalformen.
• Stil den, hvor den vender mod noget: et vindue, en pejs, resten af rummet. Peger skallen ind i en tom væg, virker møblet forkert, uanset hvor godt det står.
• Sæt et lavt bord ved siden af, ikke foran. Med et sæde i 37 cm rækker du ikke ind over et almindeligt sofabord uden at rejse dig halvt op.

Derfor virker den i et hjem, den ikke var tænkt til

Stolen blev tegnet til et hotel, men den løser et problem, mange nyere boliger har. I et åbent køkken-alrum mangler der som regel et sted, hvor man sidder for sig selv uden at gå ind i et andet rum. Høje skalformer laver den afgrænsning uden vægge. Sidder du i stolen, er der lukket af til siderne, mens resten af rummet ligger åbent foran dig, og det er præcis den funktion, den havde i lobbyen, bare i mindre skala.

Netop dét er grunden til, at danske møbler fra efterkrigsårtierne fungerer så godt i planløsninger, som ingen havde forestillet sig dengang. Møblerne er lave, står på ben og er tegnet til rum, hvor folk bevægede sig rundt om dem. Et møbel, der holder til at blive set fra fire sider, fungerer som en blød afgrænsning mellem spisebord og sofagruppe, og den opgave findes i næsten alle nybyggede huse.

En skal uden ramme indeni

Konstruktionen forklarer, hvorfor formen blev så fri. Ægget er ikke bygget op om en ramme af træ eller stål, sådan som polstermøbler ellers var dengang. Skallen blev formet i et hårdt skummateriale, som derefter blev polstret og betrukket, og Fritz Hansen havde sikret sig rettighederne til den teknologi i midten af 1950’erne. Uden ramme var der ingen rette linjer at tage hensyn til. Derfor arbejdede Jacobsen med formen, som en billedhugger ville, i gips og ler, indtil den sad, som han ville have den.

Det har også en praktisk side i dag. Skallen er den samme, uanset hvor gammelt et eksemplar er, mens betræk og polstring er de dele, der slides og lader sig forny. Derfor er ældre eksemplarer stadig i omløb på markedet for brugte danske møbler, hvor blandt andre KLASSIK i København har specialiseret sig i originalerne.

Har du ikke gulvpladsen, så vælg et andet møbel. Klemt ind mellem en reol og en dør giver skalstolen hverken den siddeplads eller det rum i rummet, den er tegnet til, og så er der mere at hente i en lav lænestol, der netop er tænkt til at stå med ryggen til noget.

ANNONCE

En udestue kan begynde som en forholdsvis enkel idé: nogle ekstra kvadratmeter med masser af lys og tæt forbindelse til haven. Men når projektet bevæger sig fra inspiration til konkrete tilbud, bliver regnestykket hurtigt mere nuanceret. Selve konstruktionen er én udgift, mens fundament, gulv, el, tilpasninger på huset og myndighedsforhold kan være nogle af de poster, der først viser sig senere.

Derfor er det en god idé at lægge budgettet, før man forelsker sig i en bestemt model. Hvis hele økonomien på forhånd er bundet i glaspartier og konstruktion, bliver der meget lidt plads til de nødvendige arbejde omkring udestuen. Et realistisk budget bør i stedet rumme hele projektet fra første opmåling til det rum, man faktisk kan tage i brug.

Begynd med det, der ligger under og omkring udestuen

Fundamentet er ikke den del af udestuen, man kommer til at sidde og kigge på, men det kan få stor betydning for både pris og konstruktion. Behovet afhænger blandt andet af, hvilken type udestue der bygges, jordforholdene og hvor tung og isoleret konstruktionen skal være.

En enkel sæsonudestue og et mere omfattende helårsprojekt stiller ikke nødvendigvis de samme krav. Det samme gælder gulvet. Hvis drømmen er klinker, gulvvarme eller et færdigt trægulv, bør den udgift tænkes ind allerede fra starten frem for at blive betragtet som en detalje, der kan besluttes til sidst.

Sammenbygningen med huset kan også påvirke økonomien. Skal en eksisterende døråbning ændres? Skal dele af facaden åbnes? Skal tagkonstruktionen tilpasses? Og ligger der installationer, som skal flyttes eller forlænges?

Det er netop sådanne forhold, der gør en kvadratmeterpris nyttig som pejlemærke, men utilstrækkelig som færdigt budget. To udestuer på samme størrelse kan ende med meget forskellige totalpriser, hvis den ene kan placeres forholdsvis enkelt, mens den anden kræver omfattende tilpasninger af huset.

Hvad koster en udestue, når hele projektet regnes med?

Det spørgsmål har ikke ét svar, fordi udestuer spænder fra lette sommerløsninger til isolerede konstruktioner, der minder mere om en traditionel boligudvidelse. BygKompas gennemgår forskellige prisniveauer og de væsentligste faktorer i guiden om hvad koster en udestue.

Her fremgår det blandt andet, at størrelse og isoleringsniveau har stor betydning, men også at materiale, glaskvalitet, tag og fundament kan flytte økonomien mærkbart. En enklere uopvarmet udestue befinder sig derfor i en helt anden prisklasse end en fuldt isoleret løsning.

For boligejeren er det samtidig vigtigt at spørge, hvad det konkrete tilbud indeholder. En lav pris kan se attraktiv ud, men hvis gulv, fundament, elarbejde eller montage ligger udenfor, kan den endelige regning ende et helt andet sted.

Når tilbud sammenlignes, kan det derfor være nyttigt at få følgende punkter specificeret:

• fundament og nødvendigt jordarbejde
• selve udestuekonstruktionen
• glastype og tagløsning
• montering
• gulv og eventuel gulvvarme
• elinstallationer og belysning
• tilpasning af eksisterende facade
• solafskærmning og ventilation
• eventuel bortkørsel og oprydning.

Det gør det lettere at se, om to tilbud reelt dækker det samme. Ellers kan den billigste pris blot være den løsning, hvor flest ting stadig mangler.

BygKompas anbefaler desuden en økonomisk buffer til uforudsete udgifter. Den slags reserve kan virke mindre spændende end at bruge hele budgettet på materialer, men byggeprojekter indeholder ofte forhold, der først bliver tydelige undervejs.

Regler og praktiske valg bør undersøges, før der bestilles materialer

En udestue ændrer ejendommen, og derfor bør man også tidligt undersøge de regler, der gælder for den konkrete grund og den ønskede konstruktion. Bebyggelsesprocent, lokalplan, placering i forhold til skel og udestuens anvendelse kan få betydning.

Det sikreste er at undersøge forholdene hos kommunen og i de relevante byggeregler, før der bestilles en færdig løsning. Kravene kan afhænge af projektets karakter, og en uopvarmet sæsonudestue er ikke nødvendigvis reguleret på præcis samme måde som et isoleret rum, der skal fungere som en integreret del af boligen.

Placeringen bør samtidig vurderes lige så grundigt som økonomien. En udestue med meget glas kan blive dejligt lys, men solindfaldet kan også skabe behov for ventilation eller solafskærmning. Ligger rummet mod syd eller vest, kan temperaturerne på solrige dage blive markant anderledes end i en mere skyggefuld placering.

Det er derfor bedre at tænke ventilation, oplukkelige partier og eventuel afskærmning ind fra begyndelsen end at opdage efter første sommer, at rummet kun er behageligt at bruge på overskyede dage.

Det samme gælder den daglige funktion. Hvor skal møblerne stå? Er der stikkontakter de rigtige steder? Skal der være belysning til aftenerne? Og kan dørene åbnes, uden at spisebord eller sofa står i vejen?

Når disse beslutninger bliver taget før byggeriet, bliver det også lettere at prioritere budgettet. Måske viser det sig, at et dyrt glastag betyder mindre for familien end et ordentligt gulv og god ventilation. Eller at nogle ekstra kvadratmeter ikke giver lige så meget værdi som en bedre forbindelse mellem huset og udestuen.

En vellykket udestue behøver derfor ikke være den dyreste eller den største. Det afgørende er, at økonomien omfatter hele projektet, og at pengene bruges på de løsninger, der gør rummet behageligt og praktisk i den hverdag, det skal være en del af. På den måde undgår man, at de sidste og nødvendige poster først dukker op, når budgettet allerede er brugt.