En god isolering af loft eller efterisolering giver mange gevinster – ikke mindst økonomisk og på energiområdet. Du kan enten vælge at gøre det selv eller hyre en professionel. Her guider vi til alt, du skal vide omkring loft-isolering.

Hvorfor er det en god ide at efterisolere loftet?

Der er flere fordele ved at få sit eksisterende loft isoleret: Spar på varmen, få et bedre klima i huset, slip for træk, få en bedre sikring af huset, forhøj husets værdi, gør noget godt for det generelle klima ved at begrænse CO2-udslip, og ikke mindst – spar penge.

Nyere huse er isoleret efter de moderne overbevisninger, og det betyder, at isoleringen ofte er god nok, hvis du bor i et nyere hus. Har du derimod et ældre hus – fra 1970’erne og tidligere – så er det ikke sikkert, at isoleringen er tilstrækkelig. Disse huse har ofte kun 100-150 millimeters isolering, hvor eksperter i dag anbefaler 300-400 millimeter for at holde huset og indeklimaet sundt og økonomisk.

Har du ikke har så meget isolering på loftet, så vil det på alle områder være en god ide med efterisolering. Ikke mindst på grund af økonomien, selv om du dog skal afveje gevinsten ved efterisolering i længden kontra her-og-nu prisen på isoleringen.

Kort overblik: Derfor skal du loftisolere:

• Du sparer penge på opvarmning
• Du sparer penge, da varmen ikke siver ud
• Du får et bedre indeklima i huset
• Du slipper for træk, især fra loftslemmen
• Du kan forhøje husets værdi
• Du mindsker CO2-udslip

Skal jeg selv loftisolere eller hyre en fagmand?

Det skal i den forbindelse nævnes, at gør-det-selv efterisolering ikke koster alverden. Som alternativ kan man hyre en professionel, men så bliver pris på isolering af loft højere, end hvis man selv gør det. Der er fordele og ulemper ved begge:

Fordelen ved at hyre en professionel er, at man er sikker på, at man får gjort det ordentligt. Gør-det-selv isolering kan føre til problemer med svamp og fugt, hvis man ikke gør det rigtigt, men det slipper man for med en professionel. En fagmand vil også bedre være i stand til at vurdere, hvordan der skal isoleres, da der findes flere typer af isoleringsmetoder.

Når der skal isoleres, kan man enten gøre det med granulat (dette kræver en professionel, og blæses ind) eller ved at lægge isoleringsmåtter eller -ruller ud. Dette kan man godt gøre selv, hvis man bare er praktisk anlagt. Fordelene ved dette er klart prisen, da rullerne er billigere og tillige lette at bruge. Som en bonus giver rullerne færre samlinger, og samlinger har den ulempe, at de kan være utætte. En utæt samling vil medføre, at kulden kan trænge ind.

De mest almindelige isoleringsmaterialer er fremstillet af mineraluld, men alternativt kan der være anvendt hør, perlite eller papir.

Hvad koster isolering af loft?

Afhængig af om du gør det selv eller hyrer en fagmand, vil isolering af loft pris variere, og priserne vil ikke være konstante. Prisen afhænger også af, hvilke materialer og kvaliteter du vælger:

• Som tommelfingerregel koster isoleringsmåtter (i et lag på 300 millimeter) mellem 75 og 250 kroner per kvadratmeter.
• Hvis du vil hyre en fagmand, vil han eller hun typisk tage mellem 150 og 500 kroner per kvadratmeter. Dermed vil prisen per kvadratmeter for både fagmand og måtter blive på mellem 225 og 750 kroner. Prisen vil altså være omkring 3 gange så høj, hvis du får en professionel til at efterisolere dit loft.
• Når der efterisoleres, skal der etableres en gangbro, så materialerne ikke bliver beskadiget, mens der arbejdes, og det koster mellem 250 og 750 kroner per kvadratmeter.
• Hvis du skal have et tykkere lag isolering end 300 millimeter, vil isolering af loft pris være højere. Ofte, hvis den eksisterende isolering stadig er i god stand, kan man bare lægge den nye isolering ovenpå. Derved vil man spare nogle penge.
• Hvis du foretrækker granulat i stedet for måtter eller ruller, så koster det mellem 150 og 500 kroner per kvadratmeter hos et isoleringsfirma.

Du kan nemt indhente 3 uforpligtende tilbud på loftisolering via 3byggetilbud.dk og komme videre med dine overvejelser.

Hvor meget sparer jeg ved at efterisolere mit loft?

Ovenfor har vi gennemgået pris på isolering af loft, og denne skulle gerne tjene sig hjem igen.

Besparelsen ved at få en efterisolering afhænger af flere faktorer såsom kvaliteten af materialet, tykkelse af isoleringen, det isolerede areal, husets alder og stand samt husets opvarmningsmetode. Hertil kommer omkostningsprisen ved enten selv at have lagt loftisoleringen, eller hvis det er blevet foretaget af en professionel.

Besparelsen vil svinge en del, disse aspekter taget i betragtning, men man vil ofte kunne spare flere tusinde kroner om året:

• Har man for eksempel en naturgasopvarmet villa fra 1920’erne med et grundareal på 130 kvadratmeter, hvor der er brug for 250 millimeters ekstra isolering via ruller, vil prisen med håndværker være omkring 60.000 kroner. Gør du det selv, vil prisen være knap 20.000 kroner. Den årlige besparelse vil i begge tilfælde være omkring 3.600 kroner. Investeringen med håndværker har dermed tjent sig hjem efter cirka 18 år, hvor den tjener sig hjem efter cirka 5 år med gør-det-selv metoden.
• Har man derimod et naturgasopvarmet parcelhus fra 1970’erne på 100 kvadratmeter, hvor der er brug for 200 millimeter isolering via ruller, vil prisen med fagmand være omkring 25.000 kroner. Hvis man gør det selv, vil prisen ligge på cirka 10.000 kroner. Den årlige besparelse vil i begge tilfælde være omkring 1.600 kroner. Investeringen med håndværker har dermed tjent sig hjem efter cirka 17 år, hvor den tjener sig hjem efter cirka 7 år med gør-det-selv metoden.

Isolering af loft bliver en stor gevinst

Som gennemgået i denne artikel er der mange fordele ved at efterisolere loftet, i særdeleshed økonomisk. Det gælder især, hvis man bor i et ældre hus fra før 1970’erne, hvor isoleringen typisk er tyndere. I dag skal isoleringen gerne være på 300-400 millimeter, og dette kan du få ved at efterisolere. Du kan enten gøre det selv med isoleringsmåtter eller få en professionel til at gøre det. Selvfølgelig er det en udgift her og nu, men på langt sigt vil investeringen tjene sig selv ind igen. Hertil får du et bedre indeklima og gør noget godt for miljøet.

Når du efterisolerer loftet, så kan du sågar få energitilskud. I følge Energistyrelsen kan du i 2021 (fra 7. april) få tilskud på mere end 10.000 kr. Du kan se her hos Energistyrelsen, hvordan du skal ansøge.

Sådan foregår efterisolering af loft

Energistyrelsen har på Sparenergi.dk lavet en god video, der viser hvordan loftet efterisoleres, og hvad man skal være opmærksom på:

Når sommeren nærmer sig, er det vinduernes opgave at lukke mest muligt lys ind. Med de lange sommerdage er der god mulighed for at se dem efter i sømmene således, at du både kan få glæde af dagslyset og holde vinduerne sunde.

Vi guider her til, hvad du skal holde øje med.

Sommer, sol og vinduestjek

Vedligeholdelse af boligen skal helst ske, når det er tørt og nogenlunde varmt. I Danmark vil sommeren og det tidlige efterår derfor være den bedste tid til at trække i arbejdstøjet og tjekket op på husets tilstand.

Et af de steder, hvor det især er vigtigt regelmæssigt at holde øje med tilstanden, er vinduerne. Ud over at give lys til indendørslivet er det også dem, der holder på varmen og dem, der holder kulden ude. Derudover er de et af de mest benyttede elementer i boligen, der derfor hurtigt kan udsættes for slitage og ydre påvirkninger.

Vinduerne påvirkes af vind og vejr, og deres geografiske placering har ofte betydning for, hvor høj påvirkningen bliver. Med et jævnligt tjek er man sikker på, at vinduerne kan leve længere, da man kan fange eventuelt begyndende skader i opløbet.

Når man gennemser vinduerne for at holde dem sunde, skal man både holde øje med karmen og mekanismerne for åbning og lukning.

Når man gør vinduerne klar til sommeren, skal dette tidligst gøres omkring april, men sommertjekket kan fint finde sted de lune sommerdage eller faktisk helt indtil oktober.

Dog skal der ikke være alt for varmt med bagende sol, da vedligeholdelsen ikke har godt af for meget varme og sol, men på den anden side er frost og kulde også en fjende. Vælg derfor en mere neutral dag til vedligeholdelsen, hvor der er lunt og tørt, men ikke for varmt.

Herunder guider vi til, hvilke ting du skal holde øje med, og hvordan du sikrer, at dine vinduer forbliver sunde og levedygtige:

1. Rengøring af snavs

Når sommersolen bager, vil du for alvor kunne se skidt og snavs på ruderne. Det er måske mest for den visuelle æstetik, men sørg for at gøre dem grundigt rene – enten med vinduesrens eller en blanding af vand og opvaskemiddel. Eventuelt kan du i stedet for opvaskemiddel anvende en mild sæbe, der ikke indeholder ingredienser med slibeeffekt eller opløsningsmidler, da disse kan beskadige vinduerne. Vrid kluden op og vask grundigt. For at undgå aftørrings-striber kan du overveje at bruge en vindues-vasker eller en svaber med den rigtige teknik. Så efterlades der ingen spor fra vasken.

Vil du gerne undgå kalkpletter, kan du med fordel tilsætte lidt afspændingsmiddel til rude-rensen.

Ud over det visuelle bør du fjerne snavs i krogene og langs listerne med vand og sæbe/opvaskemiddel.

Særligt hvis du har riste eller klikventiler, kan der om sommeren ophobe sig sand, jord og insekter, der kan spærre for gennemstrømningen af luft. Dette kan føre til ventilationsproblemer i form af et dårligere indeklima. Så sørg for at få fjernet dette.

2. Smørelse

Smørelsen af både de mekaniske dele og listerne er en anden vigtig form for vedligeholdelse af vinduerne. Ofte er det ikke en opgave, der kræver ret meget, for der skal ikke anvendes særlig meget olie – tit er det ikke engang nødvendigt med ny olie.

Der skal anvendes en syrefri olie til opgaven, som er mest mild over for denne type opgave. Det kan for eksempelvis være symaskineolie. Der skal derudover kun anvendes et par dråber. Når du smører vinduernes dele, skal du dog passe på med ikke at komme til at smøre armen (hvis en sådan findes på dit vindue), der hjælper med til at holde vinduet åbent af sig selv. Hvis denne smøres, så forhindrer olien den friktion, der er nødvendig for, at vinduet ikke bare lukker i.

Derudover kan det være en god ide at behandle listerne med silikone også. En velfungerende liste er nemlig blød og smidig, og via disse egenskaber forhindres det, at den sprækker og revner let. Listerne skal helst holde vinduerne helt tætte, så der ikke opstår varmeudslip eller træk.

3. Tætning af fuger

Fugerne er endnu et element, du bør se nærmere på under sommervedligeholdelsen af vinduerne. Med tiden kan man ikke undgå, at fugerne kan blive utætte og slidte, og dette kan føre til træk og tab af varme. Hvis skaderne ikke udbedres, når vinteren kommer, så kan det ses på varmeregningen. Det er især vinduer af ældre dato, der får problemer med fugerne.

Hvis der er tale om trævinduer, bør du se efter malingen, for den har også tendens til at sprække og revne i takt med tidens tand. Hvis malingen gør dette, så kan fugten trænge ind i træet, og det kan medføre råd. En omgang maling eller træpleje med jævne mellemrum kan forhindre dette.

Hvis det er grelt med utætte fuger, kan det være nødvendigt helt at udskifte vinduerne til nyere og mere miljørigtige varianter.

Hvordan ved jeg, om mine vinduer er utætte?

Utætte vinduer kan medføre træk og udslip af varme, hvilket kan medføre et dårligere indeklima såvel som en større varmeregning. Derfor er sommeren et ideelt tidspunkt til at tjekke, om vinduerne er tætte nok. Dette kan udføres på flere måder:

Den måske letteste metode til at tjekke vinduerne for utætheder er at tænde et stearinlys og sætte det i vindueskarmen. Hvis flammen blafrer, er vinduet ikke tæt.

Du kan også tage et almindeligt stykke papir og sætte det fast i vinduet, når du lukker det. Hvis du nærmest ikke kan slide det fri, så er tætningen god. Hvis du derimod let kan fjerne papiret, så er tætningen mindre skarp.

Vil du gerne anvende en mere professionel metode, så skal du anskaffe et termografi-kamera. Dette kan måle temperaturer på husets overflader med det samme, og utætheder vil give udslag i køligere temperaturer omkring vinduerne.

Hvad skal jeg ellers tjekke igennem på mit hus?

Det er ikke blot vinduerne, der bør have et jævnligt eftersyn. Vil man sikre sig, at huset forbliver i god tilstand, bør man løbede udføre tjek på også tag, skorsten, nedløbsrør, tagrender, sokler, gavle, facader, døre og kloakker.

Jævnlig vedligeholdelse giver vinduerne længere liv

Det kan konkluderes, at man giver sine vinduer en længere levetid ved løbende at vedligeholde dem. Når sommeren nærmer sig, bør man have for vane at give dem endnu et tjek, hvor man sikrer, at de er frie for snavs, ikke har revner i lister og fuger, er godt smurte, og at malingen ikke har sprækker. Sommeren er en god årstid til tjek med de lune temperaturer og mindre fugt.

Græsplænen er ofte omdrejningspunktet i den blomstrende sommerhave og skal ofte lægge græs til masser af hyggestunder, fester og leg. Men en flot plæne er ikke en selvfølge, for græsplæne pleje er en nødvendighed for at få et tykt, mørkegrønt tæppe, der indbyder til indtagelse.

Vi guider her til, hvordan du får det flotteste græstæppe.

Gødning af græsplænen

Der er forskellige forhold, der spiller ind, når man skal have et flot resultat i haven. Det gælder vanding af græsplænen, såvel som gødning til græsplænen og mosfjernelse. Græsplænen kommer med opmærksomhed til disse områder, til at skinne om kap med sommersolen.

Gødningen er helt essentielt, for at græsset kan få den optimale næring til en stærk vækst. Når man gøder sin græsplæne, vokser den hurtigere, hvilket der er mange, der gerne vil undgå, idet plænen så skal klippes oftere. Men man kommer ikke sovende til en flot have, så man skal være villig til at arbejde for det!

Uorganisk gødning – kunstgødning

Først og fremmest skal man overveje, hvad man vil anvende til gødning af græsplænen – skal det være organisk eller uorganisk? Uorganisk gødning er også kendt som kunstgødning. Man kan købe dette færdigt, og her hedder det NPK-gødning. Det står for nitrogen (N), fosfat (P) og kalium (K), og der skal et bestemt blandingsforhold til, for at opnå den maksimale effekt. Der skal nemlig mere nitrogen og kalium i blandingen end fosfat.

Kunstgødning har en korttidsvirkning. I forhold til gødning af græsplæne – hvornår skal det gøres? Med kunstgødning fungerer det bedst i små mængder ad gangen. Det vil sige et par gange i løbet af året, gerne i for eksempel april, maj, juni og juli.

Organisk gødning – det fra dyr

Organisk gødning er den gødning, der stammer fra dyr – ofte heste, køer eller høns. Man behøver dog ikke selv finde en gang dyremøg for at foretage denne type pleje af græsplænen, for det kan købes i pilleform. Dermed er det lige så let at sprede, som kunstgødningen er.

Hvornår skal du så bruge organisk gødning?

Organisk gødning er langtidsvirkende, og derfor behøver man kun gøde én gang om året. Det vil være fordelagtigt omkring april, hvis de bedste resultater skal ses i sommerplænen.

Kalk

Ud over tilførslen af gødning kan haven tillige have brug for kalk, hvis jordbunden er for sur. Symptomerne på en for sur jordbund er især mos, så hvis man døjer med meget mos, kan man overveje at tilføre kalk. Det er bedst for haven at komme af med dette ukrudt, men det kan være hårdt for plænen, hvis du manuelt selv skal fjerne mos.

Græsplænen vil både fremstå flottere og være mere sund uden mos.

Man kalker bedst haven i det tidlige forår, som marts eller april.

Mos kommer typisk også i skyggeområderne i haven, og særligt hvis du har nåletræer. Overvej derfor også at frigøre plads til mere sollys til græsplænen.

Klipning af græsset

At have en stor græsplæne kan være en udfordring, og hvis man ønsker, at den skal være pæn at se på, er der ingen vej uden om klipningen. Ja, det er tidskrævende og til tider hårdt rent fysisk, men det er en vigtig byggesten, hvis plænen skal blive flot.

Som udgangspunkt skal græsplænen slås én gang om ugen i den tidsperiode, der kaldes vækstsæsonen. Denne løber fra omkring midt i marts til sidst i oktober. Når man slår græsset, kan det være fristende at fjerne langt det meste af højden, idet man så har længere tid til næste klipning, men dette bør man ikke gøre. I stedet, er det bedst for græssets vækst, hvis man kun tager toppen, så der efterlades omkring 3-4 centimeter.

Med flere centimeter beholder græsset mere livskraft, og det vil gøre det mere modstandsdygtigt. Det gælder for eksempel over for ukrudt i græsplænen, som både kan kvæle græsset og overtage plænen. Mos er en af de uønskede planter, der gerne vil overtage plænen, men ved at lade en god højde af græsset blive tilbage, vil du have mindre behov for at fjerne mos i græsplænen.

Hvis græsset er blevet meget højt, for eksempel mens man har været på ferie, så bør man klippe det lidt ad gangen. Ellers vil det afklippede græs lægge sig som en tung dyne over plænen og kvæle den.

Vanding af haven

Hvis man ønsker grundig pleje af græsplænen, kan man godt rynke lidt på brynene, hvis der opstår tørkeperioder. Den danske sommer er generelt våd, men i perioder med høje temperaturer og stærk sol, kan græsset godt begynde at blive gult.

Det ser måske ikke så pænt ud, men det betyder ikke, at græsset dør. Græsset er hårdført, og gulnet græs behøver ikke nødvendigvis have behov for græsplæne pleje. Dets rødder vil nemlig blot søge længere ned i jorden for at finde vand. Det er kun i ekstreme tørkeperioder, at vanding er nødvendigt.

Vanding af græsplænen bør i så fald foretages få, men effektive gange – det vil sige rigeligt med vand. Læg dog mærke til at dette ofte vil kunne ses på vandregningen. Der kan også være kommunale restriktioner på, om man må vande sin græsplanen. Hvis du gerne må vande græsplænen, så gør det om aftenen, så vandet ikke fordamper i solen.

Luft

Det kan lyde mærkeligt, at græsplænen kan have brug for luft, når den ligger ude. Men det kan den engang imellem have øget brug for. Her bør man blot tage fat i sin greb og stikke nogle dybe huller ned. Jorden skal ikke vendes – der skal blot være huller.

Hvis man har en ældre og uplejet plæne, kan man tillige opleve, at der opstår et tykt sammenfiltret lag af rødder i bunden. Disse græsrødder beskytter plænen mod slitage og holder på vandet. Imidlertid kan dette rodnet godt blive for massivt, så luften kvæles. Hvis man oplever dette problem, kan man kradse op i rodnettet med en rive uden dog at fjerne det hele.

En god græsplæne pleje giver et fyldigt grønt tæppe

Det kan konkluderes, at hvis man ønsker en flot græsplæne, så skal den plejes. Især skal man sørge for en god gødning af græsplænen, at udføre en klipning hver uge, at fjerne mos i græsplænen, udføre en god vanding af græsplænen samt sørge for, at den får luft nok.

Dette vil give et tykt mørkegrønt tæppe i haven, som er en fryd for øjet og bugner af sundhed – God sommer!