Når sommeren nærmer sig, er det vinduernes opgave at lukke mest muligt lys ind. Med de lange sommerdage er der god mulighed for at se dem efter i sømmene således, at du både kan få glæde af dagslyset og holde vinduerne sunde.

Vi guider her til, hvad du skal holde øje med.

Sommer, sol og vinduestjek

Vedligeholdelse af boligen skal helst ske, når det er tørt og nogenlunde varmt. I Danmark vil sommeren og det tidlige efterår derfor være den bedste tid til at trække i arbejdstøjet og tjekket op på husets tilstand.

Et af de steder, hvor det især er vigtigt regelmæssigt at holde øje med tilstanden, er vinduerne. Ud over at give lys til indendørslivet er det også dem, der holder på varmen og dem, der holder kulden ude. Derudover er de et af de mest benyttede elementer i boligen, der derfor hurtigt kan udsættes for slitage og ydre påvirkninger.

Vinduerne påvirkes af vind og vejr, og deres geografiske placering har ofte betydning for, hvor høj påvirkningen bliver. Med et jævnligt tjek er man sikker på, at vinduerne kan leve længere, da man kan fange eventuelt begyndende skader i opløbet.

Når man gennemser vinduerne for at holde dem sunde, skal man både holde øje med karmen og mekanismerne for åbning og lukning.

Når man gør vinduerne klar til sommeren, skal dette tidligst gøres omkring april, men sommertjekket kan fint finde sted de lune sommerdage eller faktisk helt indtil oktober.

Dog skal der ikke være alt for varmt med bagende sol, da vedligeholdelsen ikke har godt af for meget varme og sol, men på den anden side er frost og kulde også en fjende. Vælg derfor en mere neutral dag til vedligeholdelsen, hvor der er lunt og tørt, men ikke for varmt.

Herunder guider vi til, hvilke ting du skal holde øje med, og hvordan du sikrer, at dine vinduer forbliver sunde og levedygtige:

1. Rengøring af snavs

Når sommersolen bager, vil du for alvor kunne se skidt og snavs på ruderne. Det er måske mest for den visuelle æstetik, men sørg for at gøre dem grundigt rene – enten med vinduesrens eller en blanding af vand og opvaskemiddel. Eventuelt kan du i stedet for opvaskemiddel anvende en mild sæbe, der ikke indeholder ingredienser med slibeeffekt eller opløsningsmidler, da disse kan beskadige vinduerne. Vrid kluden op og vask grundigt. For at undgå aftørrings-striber kan du overveje at bruge en vindues-vasker eller en svaber med den rigtige teknik. Så efterlades der ingen spor fra vasken.

Vil du gerne undgå kalkpletter, kan du med fordel tilsætte lidt afspændingsmiddel til rude-rensen.

Ud over det visuelle bør du fjerne snavs i krogene og langs listerne med vand og sæbe/opvaskemiddel.

Særligt hvis du har riste eller klikventiler, kan der om sommeren ophobe sig sand, jord og insekter, der kan spærre for gennemstrømningen af luft. Dette kan føre til ventilationsproblemer i form af et dårligere indeklima. Så sørg for at få fjernet dette.

2. Smørelse

Smørelsen af både de mekaniske dele og listerne er en anden vigtig form for vedligeholdelse af vinduerne. Ofte er det ikke en opgave, der kræver ret meget, for der skal ikke anvendes særlig meget olie – tit er det ikke engang nødvendigt med ny olie.

Der skal anvendes en syrefri olie til opgaven, som er mest mild over for denne type opgave. Det kan for eksempelvis være symaskineolie. Der skal derudover kun anvendes et par dråber. Når du smører vinduernes dele, skal du dog passe på med ikke at komme til at smøre armen (hvis en sådan findes på dit vindue), der hjælper med til at holde vinduet åbent af sig selv. Hvis denne smøres, så forhindrer olien den friktion, der er nødvendig for, at vinduet ikke bare lukker i.

Derudover kan det være en god ide at behandle listerne med silikone også. En velfungerende liste er nemlig blød og smidig, og via disse egenskaber forhindres det, at den sprækker og revner let. Listerne skal helst holde vinduerne helt tætte, så der ikke opstår varmeudslip eller træk.

3. Tætning af fuger

Fugerne er endnu et element, du bør se nærmere på under sommervedligeholdelsen af vinduerne. Med tiden kan man ikke undgå, at fugerne kan blive utætte og slidte, og dette kan føre til træk og tab af varme. Hvis skaderne ikke udbedres, når vinteren kommer, så kan det ses på varmeregningen. Det er især vinduer af ældre dato, der får problemer med fugerne.

Hvis der er tale om trævinduer, bør du se efter malingen, for den har også tendens til at sprække og revne i takt med tidens tand. Hvis malingen gør dette, så kan fugten trænge ind i træet, og det kan medføre råd. En omgang maling eller træpleje med jævne mellemrum kan forhindre dette.

Hvis det er grelt med utætte fuger, kan det være nødvendigt helt at udskifte vinduerne til nyere og mere miljørigtige varianter.

Hvordan ved jeg, om mine vinduer er utætte?

Utætte vinduer kan medføre træk og udslip af varme, hvilket kan medføre et dårligere indeklima såvel som en større varmeregning. Derfor er sommeren et ideelt tidspunkt til at tjekke, om vinduerne er tætte nok. Dette kan udføres på flere måder:

Den måske letteste metode til at tjekke vinduerne for utætheder er at tænde et stearinlys og sætte det i vindueskarmen. Hvis flammen blafrer, er vinduet ikke tæt.

Du kan også tage et almindeligt stykke papir og sætte det fast i vinduet, når du lukker det. Hvis du nærmest ikke kan slide det fri, så er tætningen god. Hvis du derimod let kan fjerne papiret, så er tætningen mindre skarp.

Vil du gerne anvende en mere professionel metode, så skal du anskaffe et termografi-kamera. Dette kan måle temperaturer på husets overflader med det samme, og utætheder vil give udslag i køligere temperaturer omkring vinduerne.

Hvad skal jeg ellers tjekke igennem på mit hus?

Det er ikke blot vinduerne, der bør have et jævnligt eftersyn. Vil man sikre sig, at huset forbliver i god tilstand, bør man løbede udføre tjek på også tag, skorsten, nedløbsrør, tagrender, sokler, gavle, facader, døre og kloakker.

Jævnlig vedligeholdelse giver vinduerne længere liv

Det kan konkluderes, at man giver sine vinduer en længere levetid ved løbende at vedligeholde dem. Når sommeren nærmer sig, bør man have for vane at give dem endnu et tjek, hvor man sikrer, at de er frie for snavs, ikke har revner i lister og fuger, er godt smurte, og at malingen ikke har sprækker. Sommeren er en god årstid til tjek med de lune temperaturer og mindre fugt.

Græsplænen er ofte omdrejningspunktet i den blomstrende sommerhave og skal ofte lægge græs til masser af hyggestunder, fester og leg. Men en flot plæne er ikke en selvfølge, for græsplæne pleje er en nødvendighed for at få et tykt, mørkegrønt tæppe, der indbyder til indtagelse.

Vi guider her til, hvordan du får det flotteste græstæppe.

Gødning af græsplænen

Der er forskellige forhold, der spiller ind, når man skal have et flot resultat i haven. Det gælder vanding af græsplænen, såvel som gødning til græsplænen og mosfjernelse. Græsplænen kommer med opmærksomhed til disse områder, til at skinne om kap med sommersolen.

Gødningen er helt essentielt, for at græsset kan få den optimale næring til en stærk vækst. Når man gøder sin græsplæne, vokser den hurtigere, hvilket der er mange, der gerne vil undgå, idet plænen så skal klippes oftere. Men man kommer ikke sovende til en flot have, så man skal være villig til at arbejde for det!

Uorganisk gødning – kunstgødning

Først og fremmest skal man overveje, hvad man vil anvende til gødning af græsplænen – skal det være organisk eller uorganisk? Uorganisk gødning er også kendt som kunstgødning. Man kan købe dette færdigt, og her hedder det NPK-gødning. Det står for nitrogen (N), fosfat (P) og kalium (K), og der skal et bestemt blandingsforhold til, for at opnå den maksimale effekt. Der skal nemlig mere nitrogen og kalium i blandingen end fosfat.

Kunstgødning har en korttidsvirkning. I forhold til gødning af græsplæne – hvornår skal det gøres? Med kunstgødning fungerer det bedst i små mængder ad gangen. Det vil sige et par gange i løbet af året, gerne i for eksempel april, maj, juni og juli.

Organisk gødning – det fra dyr

Organisk gødning er den gødning, der stammer fra dyr – ofte heste, køer eller høns. Man behøver dog ikke selv finde en gang dyremøg for at foretage denne type pleje af græsplænen, for det kan købes i pilleform. Dermed er det lige så let at sprede, som kunstgødningen er.

Hvornår skal du så bruge organisk gødning?

Organisk gødning er langtidsvirkende, og derfor behøver man kun gøde én gang om året. Det vil være fordelagtigt omkring april, hvis de bedste resultater skal ses i sommerplænen.

Kalk

Ud over tilførslen af gødning kan haven tillige have brug for kalk, hvis jordbunden er for sur. Symptomerne på en for sur jordbund er især mos, så hvis man døjer med meget mos, kan man overveje at tilføre kalk. Det er bedst for haven at komme af med dette ukrudt, men det kan være hårdt for plænen, hvis du manuelt selv skal fjerne mos.

Græsplænen vil både fremstå flottere og være mere sund uden mos.

Man kalker bedst haven i det tidlige forår, som marts eller april.

Mos kommer typisk også i skyggeområderne i haven, og særligt hvis du har nåletræer. Overvej derfor også at frigøre plads til mere sollys til græsplænen.

Klipning af græsset

At have en stor græsplæne kan være en udfordring, og hvis man ønsker, at den skal være pæn at se på, er der ingen vej uden om klipningen. Ja, det er tidskrævende og til tider hårdt rent fysisk, men det er en vigtig byggesten, hvis plænen skal blive flot.

Som udgangspunkt skal græsplænen slås én gang om ugen i den tidsperiode, der kaldes vækstsæsonen. Denne løber fra omkring midt i marts til sidst i oktober. Når man slår græsset, kan det være fristende at fjerne langt det meste af højden, idet man så har længere tid til næste klipning, men dette bør man ikke gøre. I stedet, er det bedst for græssets vækst, hvis man kun tager toppen, så der efterlades omkring 3-4 centimeter.

Med flere centimeter beholder græsset mere livskraft, og det vil gøre det mere modstandsdygtigt. Det gælder for eksempel over for ukrudt i græsplænen, som både kan kvæle græsset og overtage plænen. Mos er en af de uønskede planter, der gerne vil overtage plænen, men ved at lade en god højde af græsset blive tilbage, vil du have mindre behov for at fjerne mos i græsplænen.

Hvis græsset er blevet meget højt, for eksempel mens man har været på ferie, så bør man klippe det lidt ad gangen. Ellers vil det afklippede græs lægge sig som en tung dyne over plænen og kvæle den.

Vanding af haven

Hvis man ønsker grundig pleje af græsplænen, kan man godt rynke lidt på brynene, hvis der opstår tørkeperioder. Den danske sommer er generelt våd, men i perioder med høje temperaturer og stærk sol, kan græsset godt begynde at blive gult.

Det ser måske ikke så pænt ud, men det betyder ikke, at græsset dør. Græsset er hårdført, og gulnet græs behøver ikke nødvendigvis have behov for græsplæne pleje. Dets rødder vil nemlig blot søge længere ned i jorden for at finde vand. Det er kun i ekstreme tørkeperioder, at vanding er nødvendigt.

Vanding af græsplænen bør i så fald foretages få, men effektive gange – det vil sige rigeligt med vand. Læg dog mærke til at dette ofte vil kunne ses på vandregningen. Der kan også være kommunale restriktioner på, om man må vande sin græsplanen. Hvis du gerne må vande græsplænen, så gør det om aftenen, så vandet ikke fordamper i solen.

Luft

Det kan lyde mærkeligt, at græsplænen kan have brug for luft, når den ligger ude. Men det kan den engang imellem have øget brug for. Her bør man blot tage fat i sin greb og stikke nogle dybe huller ned. Jorden skal ikke vendes – der skal blot være huller.

Hvis man har en ældre og uplejet plæne, kan man tillige opleve, at der opstår et tykt sammenfiltret lag af rødder i bunden. Disse græsrødder beskytter plænen mod slitage og holder på vandet. Imidlertid kan dette rodnet godt blive for massivt, så luften kvæles. Hvis man oplever dette problem, kan man kradse op i rodnettet med en rive uden dog at fjerne det hele.

En god græsplæne pleje giver et fyldigt grønt tæppe

Det kan konkluderes, at hvis man ønsker en flot græsplæne, så skal den plejes. Især skal man sørge for en god gødning af græsplænen, at udføre en klipning hver uge, at fjerne mos i græsplænen, udføre en god vanding af græsplænen samt sørge for, at den får luft nok.

Dette vil give et tykt mørkegrønt tæppe i haven, som er en fryd for øjet og bugner af sundhed – God sommer!

En husmår kan både være irriterende og til stor skade, hvis den kommer indenfor. Den er aktiv om natten og kan forstyrre mangen en nattesøvn, mens den huserer på loftet. Her guider vi til, hvordan du bedst foretager din husmår bekæmpelse.

Hvad er en husmår?

En husmår er et lille dyr, der udseendemæssigt mest minder om et egern – dog med en ekstra lang hale i stedet for en sød busket en. På latin hedder den Martes Foina, og i Danmark er den kendt som et irriterende skadedyr. Den er nataktiv, men på de kortere sommerdage kan den også være fremme i dagslys.

Den holder af at leve i lidt varmere omgivelser, og Danmark er det nordligste land, hvor den opholder sig. Det betyder, at den ikke lever andre steder i Norden.

Husmår-hannen kan blive helt op til 70 centimeter lang, så her er ikke tale om et helt lille dyr, men dog vil halen ofte udgøre omkring en tredjedel eller mere. Den ligner skovmåren en del, og pas på med ikke at tage fejl i bekæmpelse af husmår, for skovmåren er fredet.

Den lever gerne af mindre pattedyr såsom mus, små fugle og fugleæg, men den kan også godt finde på at gå efter mindre pindsvin.

Har du fået husmår på loftet?

En husmår kan i dag finde på at flytte ind i stort set alle typer af huse og ikke som tidligere kun holde sig til småskove og ældre huse med stråtag.

Det betyder, at man ikke skal blive overrasket over at se en husmår på loftet i almindelige parcelhuse også. Den bosætter sig gerne på lofter, hvis den vælger at bosætte sig indendørs, og udendørs bor husmåren ofte i forladte rævegrave, hule træer eller forladte reder. Eftersom den er nataktiv, kan den være et stort problem for nattesøvnen.

Tegn på husmår: Hvordan ved jeg, om jeg har fået en husmår på loftet?

Hvis du lige pludselig begynder at høre lyde fra loftet, som ikke tidligere har været der, kan det være tegn på husmår.

En husmår kan være svær umiddelbart at se på loftet, fordi de er menneskesky og gemmer sig, og derfor kan det være svært at vurdere, om her er tale om en husmår eller en rotte.

De to typer kan minde meget om hinanden, når det kommer til aktivitet, men der er stor forskel på, hvor skadelige de er. Ofte giver husmåren blot støjgener, hvor rotten er et decideret skadedyr – også for sundheden.

Der er dog måder, hvorpå du kan finde ud af, om du har en rotte eller husmår på loftet – ekskrementer fra husmår: Husmår afføring ser nemlig anderledes ud end rottens, idet rotten lægger sin afføring spredt over hele gulvet. Husmåren besørger gerne det samme sted hver gang, hvorved der opstår små bunker af husmår ekskrementer. Disse kan kendes på, at de er fyldt med hår, fjer og rester fra knogler og er omkring 10 centimeter lange.

Gør husmåren skade på mit loft?

Det er ikke altid, at en husmår udgør andre problemer end støjgener. Men man bør få den væk, hvis man kan, for den kan forvolde skade. For eksempel hvis den kradser i isoleringsmaterialet, hvorved den kan ødelægge det. Den kan også lave huller i dampspærren, som kan medføre fugtproblemer.

Det er dog sjældent, at husmåren forvolder skade på træværk, idet den ikke gnaver af træet som mus og rotter gør.

Eftersom den bosætter sig på loftet, så vil den af og til slæbe sit bytte med herop, hvorved der efterlades lugtende kadavere – dette kan tiltrække andre dyr som rotter. Derudover kan husmår afføring også give en ubehagelig lugt.

Sådan holder du husmår væk

Det kan være en rigtig god ide at sikre sig, at husmåren ikke kan komme ind, før den overvejer at bosætte sig på dit loft. Dette kan du gøre ved at sikre dig, at der ikke er nogle smutveje ind. Tjek for eksempel tagryggen, kviste, vindskeder, skotrender, tagsten og tagplader for huller, der er større end et hønseæg. Husmåren skal nemlig ikke bruge ret meget plads for at komme ind. Tætn hullerne, så husmåren ikke kan finde vej ind.

I nogle tilfælde kan den tillige anvende et nærtliggende træ som adgangsvej. Sæt hønsenet formet som omvendte kræmmerhuse op omkring stammen og de grene, der giver adgang til taget.

Slip af med husmår – jag den væk

Har du først fået dyret ind, så kan det være svært at fange husmår eller få den til at flytte.

Hvis du gerne vil have den til at flytte, kan du sørge for at stresse den med lyd, lugt og lys – gerne i samspil. Du kan for eksempel tænde for radioen og skrue helt op samtidig med, at du tænder et skarpt lys på loftet. Flyt gerne rundt på lydene og lyset og veksl mellem at have dem tændt og slukket. Dyret sover gerne om dagen, så det er især i dagtimerne, at der skal sættes ind.

Man kan eventuelt supplere med stærke lugte, som husmåren ikke kan lide. Prøv for eksempel med hjortetakolie, naftalin eller paradiklorbenzol, som du putter i skåle eller på klude og lægger rundt omkring på loftet. Dette kan være et effektiv middel mod husmår.

Hvordan fanger man en husmår?

Hvis man ikke kan jage dyret væk, så kan man måske fange det i stedet. Dette kan gøres med en husmår fælde, som for eksempel kan lånes hos Falck eller en jæger. Denne husmår fælde skal dog overholde nogle krav, for den må ikke skade dyret.

Hvis du fanger måren, skal du overveje, hvad du skal gøre ved den. I nogle måneder om året må den aflives, men du kan også køre den langt væk og sætte den fri.

Bekæmpelse af husmår med lys, lyd eller fælde

Det kan konkluderes, at hvis man har fået en husmår på loftet, så kan man forsøge at få den til at flytte ved at stresse den med høje lyde og lys suppleret af stærke lugte. Du kan også sætte en fælde op. Husmår opdages ofte ved, at der kommer irriterende lyde fra loftet om natten, men i nogle tilfælde kan de også volde skade på isolering og lignende. I så fald bør man forsøge at komme af med dem.