Kontakt os

Gør det selv

Sådan får du en flot græsplæne

Udgivet

den

Græsplænen er ofte omdrejningspunktet i den blomstrende sommerhave og skal ofte lægge græs til masser af hyggestunder, fester og leg. Men en flot plæne er ikke en selvfølge, for græsplæne pleje er en nødvendighed for at få et tykt, mørkegrønt tæppe, der indbyder til indtagelse.

Vi guider her til, hvordan du får det flotteste græstæppe.

Gødning af græsplænen

Der er forskellige forhold, der spiller ind, når man skal have et flot resultat i haven. Det gælder vanding af græsplænen, såvel som gødning til græsplænen og mosfjernelse. Græsplænen kommer med opmærksomhed til disse områder, til at skinne om kap med sommersolen.

Gødningen er helt essentielt, for at græsset kan få den optimale næring til en stærk vækst. Når man gøder sin græsplæne, vokser den hurtigere, hvilket der er mange, der gerne vil undgå, idet plænen så skal klippes oftere. Men man kommer ikke sovende til en flot have, så man skal være villig til at arbejde for det!

Uorganisk gødning – kunstgødning

Først og fremmest skal man overveje, hvad man vil anvende til gødning af græsplænen – skal det være organisk eller uorganisk? Uorganisk gødning er også kendt som kunstgødning. Man kan købe dette færdigt, og her hedder det NPK-gødning. Det står for nitrogen (N), fosfat (P) og kalium (K), og der skal et bestemt blandingsforhold til, for at opnå den maksimale effekt. Der skal nemlig mere nitrogen og kalium i blandingen end fosfat.

Kunstgødning har en korttidsvirkning. I forhold til gødning af græsplæne – hvornår skal det gøres? Med kunstgødning fungerer det bedst i små mængder ad gangen. Det vil sige et par gange i løbet af året, gerne i for eksempel april, maj, juni og juli.

Organisk gødning – det fra dyr

Organisk gødning er den gødning, der stammer fra dyr – ofte heste, køer eller høns. Man behøver dog ikke selv finde en gang dyremøg for at foretage denne type pleje af græsplænen, for det kan købes i pilleform. Dermed er det lige så let at sprede, som kunstgødningen er.

Hvornår skal du så bruge organisk gødning?

Organisk gødning er langtidsvirkende, og derfor behøver man kun gøde én gang om året. Det vil være fordelagtigt omkring april, hvis de bedste resultater skal ses i sommerplænen.

Kalk

Ud over tilførslen af gødning kan haven tillige have brug for kalk, hvis jordbunden er for sur. Symptomerne på en for sur jordbund er især mos, så hvis man døjer med meget mos, kan man overveje at tilføre kalk. Det er bedst for haven at komme af med dette ukrudt, men det kan være hårdt for plænen, hvis du manuelt selv skal fjerne mos.

Græsplænen vil både fremstå flottere og være mere sund uden mos.

Man kalker bedst haven i det tidlige forår, som marts eller april.

Mos kommer typisk også i skyggeområderne i haven, og særligt hvis du har nåletræer. Overvej derfor også at frigøre plads til mere sollys til græsplænen.

Klipning af græsset

At have en stor græsplæne kan være en udfordring, og hvis man ønsker, at den skal være pæn at se på, er der ingen vej uden om klipningen. Ja, det er tidskrævende og til tider hårdt rent fysisk, men det er en vigtig byggesten, hvis plænen skal blive flot.

Som udgangspunkt skal græsplænen slås én gang om ugen i den tidsperiode, der kaldes vækstsæsonen. Denne løber fra omkring midt i marts til sidst i oktober. Når man slår græsset, kan det være fristende at fjerne langt det meste af højden, idet man så har længere tid til næste klipning, men dette bør man ikke gøre. I stedet, er det bedst for græssets vækst, hvis man kun tager toppen, så der efterlades omkring 3-4 centimeter.

Med flere centimeter beholder græsset mere livskraft, og det vil gøre det mere modstandsdygtigt. Det gælder for eksempel over for ukrudt i græsplænen, som både kan kvæle græsset og overtage plænen. Mos er en af de uønskede planter, der gerne vil overtage plænen, men ved at lade en god højde af græsset blive tilbage, vil du have mindre behov for at fjerne mos i græsplænen.

Hvis græsset er blevet meget højt, for eksempel mens man har været på ferie, så bør man klippe det lidt ad gangen. Ellers vil det afklippede græs lægge sig som en tung dyne over plænen og kvæle den.

Vanding af haven

Hvis man ønsker grundig pleje af græsplænen, kan man godt rynke lidt på brynene, hvis der opstår tørkeperioder. Den danske sommer er generelt våd, men i perioder med høje temperaturer og stærk sol, kan græsset godt begynde at blive gult.

Det ser måske ikke så pænt ud, men det betyder ikke, at græsset dør. Græsset er hårdført, og gulnet græs behøver ikke nødvendigvis have behov for græsplæne pleje. Dets rødder vil nemlig blot søge længere ned i jorden for at finde vand. Det er kun i ekstreme tørkeperioder, at vanding er nødvendigt.

Vanding af græsplænen bør i så fald foretages få, men effektive gange – det vil sige rigeligt med vand. Læg dog mærke til at dette ofte vil kunne ses på vandregningen. Der kan også være kommunale restriktioner på, om man må vande sin græsplanen. Hvis du gerne må vande græsplænen, så gør det om aftenen, så vandet ikke fordamper i solen.

Luft

Det kan lyde mærkeligt, at græsplænen kan have brug for luft, når den ligger ude. Men det kan den engang imellem have øget brug for. Her bør man blot tage fat i sin greb og stikke nogle dybe huller ned. Jorden skal ikke vendes – der skal blot være huller.

Hvis man har en ældre og uplejet plæne, kan man tillige opleve, at der opstår et tykt sammenfiltret lag af rødder i bunden. Disse græsrødder beskytter plænen mod slitage og holder på vandet. Imidlertid kan dette rodnet godt blive for massivt, så luften kvæles. Hvis man oplever dette problem, kan man kradse op i rodnettet med en rive uden dog at fjerne det hele.

En god græsplæne pleje giver et fyldigt grønt tæppe

Det kan konkluderes, at hvis man ønsker en flot græsplæne, så skal den plejes. Især skal man sørge for en god gødning af græsplænen, at udføre en klipning hver uge, at fjerne mos i græsplænen, udføre en god vanding af græsplænen samt sørge for, at den får luft nok.

Dette vil give et tykt mørkegrønt tæppe i haven, som er en fryd for øjet og bugner af sundhed – God sommer!

Læs resten

Boligen

Gør vinduerne klar til kulden

Udgivet

den

Af

Billede af vindue med sne

Når tiden tikker mod kulde og vinter, er det tid til at se sine vinduer efter i sømmene for at give dem en længere levetid og bedre isolering. Her guider vi derfor til, hvad du skal gøre for at få vinduerne vinterklar.

Efteråret er optimal årstid for vinduesgennemsyn

Den bedste tid på året til at gå vinduernes tilstand grundigt igennem er efteråret med behagelige temperaturer og stadig godt med dagslys. Ligesom alle andre dele af huset skal vinduerne tjekkes engang imellem og skader eventuelt udbedres. Det er forskelligt fra vindue til vindue, hvor meget arbejde der vil være, for vindforhold, vejrforhold og den generelle kvalitet vil afgøre, hvor påvirket vinduet bliver.

Jævnlig vedligeholdelse er vigtigt, idet man kan komme eventuelle skader i forkøbet og dermed forlænge levetiden – for eksempel kan der være råd i trækarmen, som kan medføre træk indendørs. Det er vigtigt både at se nærmere på karmen såvel som åbne/lukke-mekanismerne.

Den mest optimale måned at foretage klargøringsarbejdet vil være september, eventuelt oktober. Men oktober kan være kold, og det er vigtigt at sætte arbejdet ind, før kulden gør sit indtog. Frosten er en af husets værste fjender, og derfor er det bedst at klare opgaverne, før frosten sætter ind, og mens det stadig er lunt og tørt.

Er der allerede småproblemer med vinduerne eller husets generelle tilstand før vinteren, kan de blive markant forværrede, når kulden kommer.

Fri for snavs

Løbende bør du sørge for at kigge godt efter langs lister og i krogene af vinduerne og holde dem fri for snavs. Snavs kan være svært at undgå, men hvis du bare renser det med en fugtig klud løbende, så kan problemet holdes nede. Den fugtige klud skal vrides op og gerne tilsættes lidt opvaskemiddel eller en mild sæbe. Vær blot sikker på at det anvendte middel ikke indeholder ingredienser med opløsningsmidler eller slibeeffekt, som kan ødelægge vinduet.

Når det kommer til rengøringen af glasset på ruderne, kan disse også få en omgang med den fugtige klud –du kan også anvende glasrens, der er skabt til formålet. Hvis du bruger kluden, kan det være en god ide med tilsætning af afspændingsmiddel, som vil sikre, at der ikke efterlades kalkpletter på glasset.

Smøring

Efter rengøringen kan det være nødvendigt med smøring. Der behøves dog ikke altid ny smøring, men tjek de mekaniske dele såvel som listerne. Om der er behov for ny smøring afhænger af flere faktorer: Blandt andet hvordan man anvender vinduet til daglig, og hvor på huset rent geografisk vinduet er placeret.

Der skal anvendes olie til smøringen, men ikke mere end et par dråber per år. Brug gerne en olie, der er syrefri, så der ikke opstår skader. Det kan for eksempel være symaskineolie. Ud over smøringen med olie skal listerne have en behandling mere – denne gang med silikone. Det skal gøres, idet det er listerne, der sørger for, at vinduet holder helt tæt, så der ikke opstår træk eller varmeudslip. Silikonen har den positive effekt, at den gør gummilisterne blødere og mere smidige, og dermed forhindres det, at de revner eller sprækker, når de udsættes for vinterens kulde. Listerne skal føles bløde mod fingrene, for at de fungerer optimalt.

Utætte fuger

Herefter bør man se nærmere på fugerne. Med tiden kan fugerne blive slidte og utætte, hvilket også kan medføre tab af varme og træk. I de kolde måneder kan det ses på regningen, hvis man har mange problemer med utætte fuger. Især ældre vinduer kan have behov for at få udskiftet fugerne helt.

I nogle tilfælde kan det være det klogeste valg helt at udskifte vinduerne til en nyere og mere miljørigtig model. Vælger man rigtigt, kan man endda opleve at skabe nyt liv til husets front i tillæg.

Trævinduer er krævende

Hvis dit hus er udstyret med trævinduer, vil det ofte se meget hyggeligt og charmerende ud, men trævinduer kommer dog med nogle ulemper: Hvis de ikke bliver plejet og malet ofte, kan udelivets fugt trænge ind i dem, hvorved der kan opstå råd. Sørg derfor for at holde trævinduerne helt tætte og gå dem grundigt igennem, inden kulden sætter ind.

Hvordan ved jeg, om vinduerne er utætte?

Der findes flere måder, hvorpå du kan finde ud af, om vinduerne er utætte. Den mest professionelle metode med de mest korrekte målinger er via et termografi-kamera, der selv måler temperaturen på husets overflader. Her kan man med det samme se, om der slippes for meget varme ud og for meget kulde ind.

Man kan også sætte et stykke almindeligt papir fast i vinduet og lukke det. Hvis det er let at fjerne, er tætheden dårlig, og hvis det sidder fast, er den god.

Den måske allerhurtigste måde at tjekke for træk på er at tænde et stearinlys og sætte det i vindueskarmen. Hvis flammen blafrer eller går ud, så er det et stærkt tegn på utætheder.

Hvad skal jeg ellers holde øje med på mit hus, når det bliver koldt?

Det er ikke kun vinduerne, der skal have et eftersyn, når efteråret er kommet. Hvis du vil være sikker på at holde huset i prima tilstand, bør du tillige tage et eftersyn af taget, skorstenen, tagrender, nedløbsrør, sokler, facader, gavle, døre, kloakker og brønde.

Hvad kan jeg udføre om vinteren?

Som nævnt er vinteren en dårlig årstid for udbedring af skader på vinduerne, men der er faktisk flere andre ting ved huset, du kan arbejde på, mens temperaturen falder. Det gælder især murer-, tømrer- eller kloak-arbejde, hvis der ikke er tale om decideret hård frost. Hvis der er omfattende opgaver, så skal du være opmærksom på, at det ofte dårlige vintervejr kan skabe store forsinkelser.

Generelt set er det mest optimalt at udføre vedligeholdelse af huset løbende og gerne i de tørre måneder – som en tommelfingerregel mellem april og oktober.

Tjek vinduerne inden frosten

Det kan konkluderes, at man kommer længst ved løbende at vedligeholde vinduerne, og man bør regelmæssigt holde styr på deres tilstand. Når det nærmer sig efteråret, bør vinduerne ses grundigt efter i sømmene for at se, om de er klar til vinteren. Er der problemer med utætheder, snavs, smøring, lister, fuger, pleje og maling, så bør dette udbedres med det samme, da vinterens kulden påvirker udbedringen af skaderne negativt.

Indhent tilbud på at få tjekket vinduerne efter, eller indhent nemt 3 uforpligtende tilbud på skift af vinduer.

Læs resten

Gør det selv

Efterår – det kan du gøre i haven

Udgivet

den

Af

Efterår i haven

Sommeren er selvfølgelig den dejligste tid at være i haven med blomstrende pryd, grønne oaser og liflige dufte. Men efterår og vinter er også vigtige tider i haven, og du kan faktisk foretage dig rigtig mange ting i de koldere måneder, som kommer dig til gavn senere. Her guider vi til, hvad du kan overveje.

Æblerov og pærehøst

Havearbejde efterår hænger unægtelig sammen med den årlige høst af æbler og pærer. Sommeren har bragt modne kirsebær, jordbær, ærter, hindbær samt alskens grøntsager med sig, men du har stadig noget af det bedste til gode – især pærer og æbler. Disse høstes bedst i det tidlige efterår og helt frem til omkring november, og her er aktiviteter for hele familien. Der er nemlig intet så tilfredsstillende for det entusiastiske havemenneske end bogstaveligt talt at høste frugterne af sit arbejde.

Plant nyt

Havearbejde efterår kan være både dejligt og belønningsrigt. Her er der mere bart, og du vil have et godt overblik over, hvad der skal gøres. Først og fremmest er efteråret den bedste tid, hvis du ønsker nye træer, buske eller blomster i haven, for nu er jorden fugtig. Den fugtige jord vil give de bedste betingelser for, at de nye beplantninger kan slå stærke rødder, som de har brug for i de tørrere sommerperioder.

Du kan faktisk plante nye planter i hele efteråret og vinteren, så længe jorden ikke er frossen. Det samme gælder, hvis du ønsker at flytte træer eller buske til et andet sted i haven.

Du kan plante de fleste typer af løvfældende træer, buske og løg om efteråret, men ikke de stedsegrønne. De skal helst plantes i sensommeren.

Halloween-græskar sjov

Du kan så dine egne græskar om sommeren og høste dem om efteråret. De trives relativt let i haven, men kan dog fylde en del. Med et par fuldmodne græskar i haven, kan man hurtigt få timevis af sjov og kreativitet med børnene, når der skal skæres Halloween-græskar.

For de knap så store Allehelgens-entusiaster kan man i stedet anvende græskarkødet til syltning.

Læg forårets blomsterløg

At kunne se resultaterne af sine bestræbelser i alskens farver er noget af det bedste ved havearbejde. Efterår er en god tid at starte på disse, når det kommer til blomsterløg, der skal give haven liv i forårsmånederne. Det gælder for eksempel tulipaner, krokus, påskeliljer eller vintergækker. Når du sætter løgene om efteråret, får de tid til at slå rødder, og så blomstrer de bedre til foråret.

Det kan dog være svært at huske, hvor man mangler kulør på haven, når det først er blevet efterår. Derfor kan det betale sig at være på forkant allerede i foråret og notere sig, hvor der mangler nye løg.

Lad haven vokse

Hvis du har en køkkenhave, kan du faktisk få glæde af friske grøntsager i lang tid: Også om efteråret og vinteren, så længe frosten ikke bliver hård. Det gælder for eksempel kartofter, grønkål og porrer, der sagtens kan overleve, når sommeren går på hæld.

Beskæring af buske og træer

Der har været tradition for, at buske og træer beskæres om vinteren – måske mest fordi, at det var i denne tidsperiode, at gartneren ikke havde så meget andet for. Men ideen er god nok, når det kommer til udvalgte træer og buske.

De træer og buske, der dårligt tåler en vinterbeskæring, er birk, ahorn, valnød, morbær, solbær, ribs, kastanje, kirsebær, blommetræer, mirabeller, stedsegrønt, roser, syriske roser, sommerfuglebuske og lavendler. Øvrige typer vil godt kunne tåle vinter- og efterårsbeskæring.

Der er dog faktisk nogle fordele ved en efterårsbeskæring, idet man uden blade bedre kan se, hvor man beskærer. Derudover vil mange af planterne sætte kraftigere skud, når det bliver forår. Dette vil give større tæthed og kraftighed.

Optimalt set er det bedst at fortage beskæringerne i det tidligere efterår, hvorved ”sårene” efter beskæringerne får tid til at hele, inden vinteren starter. Så du kan med fordel begynde dit havearbejde efterår med denne opgave.

Saml ind til dekorationer

Når efteråret sniger sig ind med koldere temperaturer, kan man tillige benytte tiden i haven til at samle naturligt materiale ind til juledekorationer. Det kan for eksempel være kogler, mos eller gran. Så sparer man også penge ved ikke at skulle købe disse.

Lug ukrudt

Ukrudt har gode levebetingelser hele året rundt – især hvis vinteren er mild. Derfor kan du sagtens opleve helårs-voksende ukrudt, når alt andet bliver løv-løst og brunt.

Dermed vil det være en oplagt ide at få bugt med ukrudtet, når det bedre kan ses og skelnes fra de øvrige planter i haven. Hertil vil en grundig fjernelse af ukrudt om efteråret eller vinteren gøre opgaven markant lettere, når det bliver forår.

Det er lettest at få fjernet ukrudtet på en mild efterårs- eller vinterdag, hvor jorden er fugtig. I dette klima er det nemmere at få rødderne med op i forhold til, hvis man lugede ud på en frossen eller for våd jord.

Du kan også lade noget af ukrudtet vokse til om vinteren, idet mange af disse planter faktisk er ret flotte. Om vinteren er de løvfældende træer og buske alligevel nøgne, og så kan ukrudtet få lov til at give lidt liv til haven.

Planlæg næste års have

Selv hvis kulden er for stærk, kan du fortsætte dit havearbejde: Efterår og vinter ved kolde temperaturer er en god mulighed for at udnytte tiden til at planlægge næste års sommerhave.

Når du planlægger, kan det være en god ide at overveje dine planter og blomsters blomstringstid således, at ikke alle står i fuldt flor samtidig. Vælg nøje så den ene blomstring kan afløse den anden fra tidligt forår til sent efterår. Men god planlægning kan man allerede få erantis og vintergæk om vinteren, der afløses af for eksempel krokus, forsytia og tulipaner om foråret, før sommerblomsterne tager fat. Mange roser, asters, dahliaer og høstanemoner kan fortsat bære blomster gennem efteråret og vinteren, indtil frosten kommer.

Herudover vil stedsegrønne træer og buske som buksbom, gran, fyr eller taks tilføre lidt farve til den vinterblege have.

Efteråret er en dejlig tid i haven

Hvad enten man planlægger næste års have med beskæringer, nye plantninger og nedsætning af blomsterløg eller høster årstidens frugt og grønt, så er der masser at lave i haven, når efteråret og vinteren kommer. Med lidt planlægning kan man også sørge for, at der er liv i haven hele året med træer, buske og blomster, der tillige trives i de koldere temperaturer.

Læs resten

Boligen

Isolér loftet og spar en formue

Udgivet

den

Af

Efterisolering af loftet

En god isolering af loft eller efterisolering giver mange gevinster – ikke mindst økonomisk og på energiområdet. Du kan enten vælge at gøre det selv eller hyre en professionel. Her guider vi til alt, du skal vide omkring loft-isolering.

Hvorfor er det en god ide at efterisolere loftet?

Der er flere fordele ved at få sit eksisterende loft isoleret: Spar på varmen, få et bedre klima i huset, slip for træk, få en bedre sikring af huset, forhøj husets værdi, gør noget godt for det generelle klima ved at begrænse CO2-udslip, og ikke mindst – spar penge.

Nyere huse er isoleret efter de moderne overbevisninger, og det betyder, at isoleringen ofte er god nok, hvis du bor i et nyere hus. Har du derimod et ældre hus – fra 1970’erne og tidligere – så er det ikke sikkert, at isoleringen er tilstrækkelig. Disse huse har ofte kun 100-150 millimeters isolering, hvor eksperter i dag anbefaler 300-400 millimeter for at holde huset og indeklimaet sundt og økonomisk.

Har du ikke har så meget isolering på loftet, så vil det på alle områder være en god ide med efterisolering. Ikke mindst på grund af økonomien, selv om du dog skal afveje gevinsten ved efterisolering i længden kontra her-og-nu prisen på isoleringen.

Kort overblik: Derfor skal du loftisolere:

  • Du sparer penge på opvarmning
  • Du sparer penge, da varmen ikke siver ud
  • Du får et bedre indeklima i huset
  • Du slipper for træk, især fra loftslemmen
  • Du kan forhøje husets værdi
  • Du mindsker CO2-udslip

Skal jeg selv loftisolere eller hyre en fagmand?

Det skal i den forbindelse nævnes, at gør-det-selv efterisolering ikke koster alverden. Som alternativ kan man hyre en professionel, men så bliver pris på isolering af loft højere, end hvis man selv gør det. Der er fordele og ulemper ved begge:

Fordelen ved at hyre en professionel er, at man er sikker på, at man får gjort det ordentligt. Gør-det-selv isolering kan føre til problemer med svamp og fugt, hvis man ikke gør det rigtigt, men det slipper man for med en professionel. En fagmand vil også bedre være i stand til at vurdere, hvordan der skal isoleres, da der findes flere typer af isoleringsmetoder.

Når der skal isoleres, kan man enten gøre det med granulat (dette kræver en professionel, og blæses ind) eller ved at lægge isoleringsmåtter eller -ruller ud. Dette kan man godt gøre selv, hvis man bare er praktisk anlagt. Fordelene ved dette er klart prisen, da rullerne er billigere og tillige lette at bruge. Som en bonus giver rullerne færre samlinger, og samlinger har den ulempe, at de kan være utætte. En utæt samling vil medføre, at kulden kan trænge ind.

De mest almindelige isoleringsmaterialer er fremstillet af mineraluld, men alternativt kan der være anvendt hør, perlite eller papir.

Hvad koster isolering af loft?

Afhængig af om du gør det selv eller hyrer en fagmand, vil isolering af loft pris variere, og priserne vil ikke være konstante. Prisen afhænger også af, hvilke materialer og kvaliteter du vælger:

  • Som tommelfingerregel koster isoleringsmåtter (i et lag på 300 millimeter) mellem 75 og 250 kroner per kvadratmeter.
  • Hvis du vil hyre en fagmand, vil han eller hun typisk tage mellem 150 og 500 kroner per kvadratmeter. Dermed vil prisen per kvadratmeter for både fagmand og måtter blive på mellem 225 og 750 kroner. Prisen vil altså være omkring 3 gange så høj, hvis du får en professionel til at efterisolere dit loft.
  • Når der efterisoleres, skal der etableres en gangbro, så materialerne ikke bliver beskadiget, mens der arbejdes, og det koster mellem 250 og 750 kroner per kvadratmeter.
  • Hvis du skal have et tykkere lag isolering end 300 millimeter, vil isolering af loft pris være højere. Ofte, hvis den eksisterende isolering stadig er i god stand, kan man bare lægge den nye isolering ovenpå. Derved vil man spare nogle penge.
  • Hvis du foretrækker granulat i stedet for måtter eller ruller, så koster det mellem 150 og 500 kroner per kvadratmeter hos et isoleringsfirma.

Du kan nemt indhente 3 uforpligtende tilbud på loftisolering via 3byggetilbud.dk og komme videre med dine overvejelser.

Hvor meget sparer jeg ved at efterisolere mit loft?

Ovenfor har vi gennemgået pris på isolering af loft, og denne skulle gerne tjene sig hjem igen.

Besparelsen ved at få en efterisolering afhænger af flere faktorer såsom kvaliteten af materialet, tykkelse af isoleringen, det isolerede areal, husets alder og stand samt husets opvarmningsmetode. Hertil kommer omkostningsprisen ved enten selv at have lagt loftisoleringen, eller hvis det er blevet foretaget af en professionel.

Besparelsen vil svinge en del, disse aspekter taget i betragtning, men man vil ofte kunne spare flere tusinde kroner om året:

  • Har man for eksempel en naturgasopvarmet villa fra 1920’erne med et grundareal på 130 kvadratmeter, hvor der er brug for 250 millimeters ekstra isolering via ruller, vil prisen med håndværker være omkring 60.000 kroner. Gør du det selv, vil prisen være knap 20.000 kroner. Den årlige besparelse vil i begge tilfælde være omkring 3.600 kroner. Investeringen med håndværker har dermed tjent sig hjem efter cirka 18 år, hvor den tjener sig hjem efter cirka 5 år med gør-det-selv metoden.
  • Har man derimod et naturgasopvarmet parcelhus fra 1970’erne på 100 kvadratmeter, hvor der er brug for 200 millimeter isolering via ruller, vil prisen med fagmand være omkring 25.000 kroner. Hvis man gør det selv, vil prisen ligge på cirka 10.000 kroner. Den årlige besparelse vil i begge tilfælde være omkring 1.600 kroner. Investeringen med håndværker har dermed tjent sig hjem efter cirka 17 år, hvor den tjener sig hjem efter cirka 7 år med gør-det-selv metoden.

Isolering af loft bliver en stor gevinst

Som gennemgået i denne artikel er der mange fordele ved at efterisolere loftet, i særdeleshed økonomisk. Det gælder især, hvis man bor i et ældre hus fra før 1970’erne, hvor isoleringen typisk er tyndere. I dag skal isoleringen gerne være på 300-400 millimeter, og dette kan du få ved at efterisolere. Du kan enten gøre det selv med isoleringsmåtter eller få en professionel til at gøre det. Selvfølgelig er det en udgift her og nu, men på langt sigt vil investeringen tjene sig selv ind igen. Hertil får du et bedre indeklima og gør noget godt for miljøet.

Når du efterisolerer loftet, så kan du sågar få energitilskud. I følge Energistyrelsen kan du i 2021 (fra 7. april) få tilskud på mere end 10.000 kr. Du kan se her hos Energistyrelsen, hvordan du skal ansøge.

Sådan foregår efterisolering af loft

Energistyrelsen har på Sparenergi.dk lavet en god video, der viser hvordan loftet efterisoleres, og hvad man skal være opmærksom på:

Læs resten
Annonce

Få nye artikler direkte i indbakken

Få besked med det samme vi udgiver nye artikler på Hustips.dk

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.

Populære